Melchioriana_1910

lertz var uudtømmelig paa muntre Historier, og Jørgen Mel­ chior sang. Oppe fra en af de høje Bakker ved Frederiksdal slyngede han Mi dso mm er v i sen af »Der var en Gang —« ud over vore Hoveder. Det var første Gang, jeg hørte de smukke Ord og den vidunderlige Melodi, og det glemmer man aldrig. Men jeg fordyber mig nok altfor meget i de gamle Minder, jeg bliver snakkesalig — og jeg har lovet at begrænse mig til 3—4 Sider. Fordyber man sig i Minderne, opdager man, at 6 Aar alligevel er en lang Tid. — Der kunde ogsaa være nok at fortælle om, f. Eks. de gamle interessante Personligheder blandt Lærerne, Mænd som W. O. B r ode r s e 11 , C. L. Pe t e r s en — for ikke at nævne Fr i t z And e r s e n og S. M. Gj e l l e r up , der endnu vandrer unge og levende iblandt os. Og saa alle de yngre! Det var en interessant Periode, Firserne. Der var Liv og Kamp baade i den litterære og politiske Verden, og Kamp­ gnyet naaede helt indenfor Skolens nevtrale Vægge. Provi- sorietiden satte skarpt Skel mellem Anskuelserne. Men den Gang var den jævne kjøbenliavnske Borgerstand, hvis Sønner søgte Melchiors Skole, sikker Tilhænger af Es t rup, N el te­ in an n og Ravn. Den kjøbenliavnske Haandværksmester, Detailhandler og Bestillingsmand læste »Avisen«, og hans Sønner gjorde det samme, ingen af os Drenge var i Tvivl om, at det var Chr i s t en Berg, der havde stukket Ild paa Christiansborg, og at Typograf Ra smu s s e n , der skød Estrups Frakkeknap, burde køres ud paa Fælleden, henrettes og lægges paa Stejle og Hjul. Overalt paa Skolens Vægge saa man Tegninger (frit efter »Punch«) og Inskriptioner som »Leve Estrup 1« »Ned med Berg!«. Gud naaede den arme Synder, der vilde have røbet, at hans Fader holdt »Morgenbladet« eller —værre endnu —»Social- Demokraten«! Hvor mon nu alle disse fanatiske smaa Højremænd staar? Det er alligevel morsomt, i hvert Fald lærerigt, at veje Fortid mod Nutid. Georg Nggaard.