Melchioriana_1910

32

Af Lærere i Tysk havde vi »tyske Petersen«, en stor og tyk Mand med en urokkelig Sindsligevægt. Han skændte al­ drig, og det faldt os aldrig ind at forsøge paa at drille eller ærgre ham. Havde vi været for uvorne mod en anden Lærer, kunde han ganske stilfærdig give sig til at samtale med en Dreng, om hvad man forstod ved Takt og god Tone, saa vi alle skammede os over, hvad vi havde gjort. En anden tysk Lærer, Sc hwa r t zbr e hm, kaldet »Sorte Brems«, var hans Modsætning. Aldeles ustyrlig heftig kunde han fare op og slaa om sig, kaste den tyske Læsebog i Hovedet paa den, han blev vred paa. Duksen havde engang lagt en meget laset Bog op til ham, og da den fløj gennem Luften, skiltes den ad, og hele Klassen blev oversaaet med løse Blade. Fra den Dag saa S c hwa r t z b r e hm altid Bogen efter, før Timen begyndte for »Ser I bitte Børn, jeg kunde jo gerne tabe den«, sagde han. Tysk lærte vi dengang som alle andre Steder. Vore Remser kan vi endnu, men vi har forlænge siden glemt, hvad de skal bruges til. Li s t ov , den engelske Lærer, var den, som omfattede sit Arbejde med den største Interesse. Han udarbejdede i disse Aar sit Undervisningssystem, og vi vare paa en Maade hans Prøveklude. Det kan ikke nægtes, at vi bleve overlæssede med Arbejde. Forberedelsen til en enkelt Lektie kunde godt tage 2 å 3 Timers Hjemmearbejde. Han vidste at give sit Fag Vægt ved at give to eller tre Karakterer for hver Time. Vi fik hos ham ofte »Ug’s Piller« og undertiden »Slet Piller«, men vi lærte noget hos ham. Senere udgav han jo en hel Række Skolebøger, og hans System blev overført til andre Sprog. Han var et i høj Grad lunefuldt Menneske. Den ene Dag kunde han lege med os, den anden var han den strenge og harske Lærer. Vi havde umaadelig Respekt for ham, og de fleste af os holdt meget af ham. Læreren i Dansk hed Brode r sen; han var af Middel­ højde, men kraftigt bygget. Ansigtet var indrammet af et firkantet Skæg, kun Overlæben og Hagen var barberet. Det kaldtes dengang Skomagerskæg, og følgelig blev han kaldet »Begtygger«. Dansk Stil var det mest frygtede Fag ved Præ- liminærexamen, den blev skarpt bedømt, og ofte faldt Halv­ delen igennem paa den danske Stil. Udenadslæren af danske Vers hørte med til Undervisningen, de bleve afleverede saa