MedicinskFacultet_1800-1841

122 men det synes mærkeligt, a t fakultetets erklæring ikke var indhentet. Det varede dog kun et aar, inden faku ltetet kom til at sige sin mening, for i oktober 1827 søgte Otto om at forundes rang og præd ikat af professor, og kongen forlangte direktionens erklæring. Nu blev fakultetet spurgt, og det udtalte, at det aner­ kendte Ottos umiskendelige flid og virksomhed i vi­ denskabelig henseende, dog med den bemærkning, at det vilde være at ønske, at han i frem tiden vilde give sin videnskabelige stræben en mere betænksom og frugtbringende retning. Medens Schumacher og Her­ holdt alligevel anbefaler andragendet, ud taler flertal­ let ( Saxtorph , Bang og Lund ing ), at man anser det m indre passende for faku ltetet saa vel at bedømme, hvilke egenskaber der kunde give adkomst til den blotte titel af professor som at anbefale nogen til at erholde samme, hvilket sidste heller ikke tidligere er sket. Man tro r ogsaa i denne anledning at maatte fremkomme med det ønske, at den virkelige embeds­ benævnelse ikke maatte blive tildelt nogen som titel uden besiddelse af dertil svarende embede, men at de almindelige blotte rang titler m aatte blive anvendte til at udmærke dem, som det maatte behage H. M. at be- naade i saadan henseende. — Dette ønske blev først opfyldt c. 100 aar senere, men Otto blev ikke profes­ sor den gang. Det skulde ikke vare længe, inden der a tte r blev vakance, for Lunding døde allerede 11. m arts 1829 af gigtfeber, og der kom strax to ansøgninger om profes­ soratet: fra dr. med. D rejer og fra dr. med. Møhi. Joach im Lund D rejer var født 1792 i Farsund i Norge, havde været ved feltlasaretterne i Laurvig og Christiania 1807—1811. Han gik samtidig i kated ral