MedicinskFacultet_1800-1841

121 Der sker nu det mærkelige, at direktionen ikke sen­ der ansøgninger til fakultetet, men gør direkte ind ­ stilling til kongen, og at man i denne forestilling ud­ taler sig om de medicinske kvalifikationer uden at vedlægge en udtalelse fra fakultetet. I forestillingen gøres der som sædvanlig rede for ansøgernes kvalifi­ kationer, og det meddeles, at forretningerne m idler­ tidig besørges af de andre professorer, men at man ikke kan undvære en særlig docent. Der skrives s a a : »Af disse tvende maa direktionen allerund. for­ mene, at dr. Lunding fo rtjener at komme i betragt­ ning frem for dr. Otto, ej blot af den aarsag, at han er ældre kand idat og doctor, men ogsaa fordi han alle­ rede h a r været i flere vigtige medicinske stillinger og nu i flere aar h a r beklædt et anseligt embede som læge med almindelig agtelse baade for hans praktiske duelighed og hans teoretiske indsigter. Vel h a r dr. Otto leveret flere tryk te skrifter end dr. Lunding, men direktionen tro r ikke at kunne tillægge denne om­ stændighed nogen overvejende indflydelse, da efter flere sagkyndiges dom de af dr. Otto udgivne literære arbejder, ej blot de tidligere, men ogsaa de senere, ikke bæ rer præg af en saadan modenhed eller grundig­ hed, at de skulde kunne give ham fortrinlig adgang til den ansøgte akademiske lærerpost frem for dr. Lun­ ding. Derimod h a r den sidste ju s t gjort de fag, som ved prof. Howitz ’s død er blevet ledige til sit hoved­ studium.« Ved kgl. resolution af 6. jun i 1826 blev Lunding udnævnt til prof. medicinæ extraordinarius med 800 rbd. sølv i gage fra 1. ju li 1826. Samtidig blev han un ­ deraccoucheur ved fødselsstiftelsen. Direktionens dom om Otto var vist rigtig nok,