MedicinskFacultet_1800-1841
1 0 7 skrip t udgjorde c. 30 ark, maatte trykkes uden ud gift for museet og henregnes til de friark , som bog trykker Schultz skal trykke. Da saa Descriptio musei anthropologici universitatis Havniensis var udkom met, gav det anledning til flere indlæg. Eschricht an meldte det meget udførligt paa 16 sider i Maaneds- skrift for L ite ra tu r 1829, idet han vel anerkendte Schumachers flid, men kritiserede stæ rkt, idet han paaberaabte sig sine erfaringer fra den udenlandsrej se, hvorfra han netop var kommet hjem. Særligt an kede han over, at der herhjemme kun blev taget hen syn til den deskriptive anatomi, medens han navnlig savnede p ræ pa ra te r til udviklingslæren. De store mu seer i udlandet havde store fostersamlinger. De mo derne museer staa r ikke over de gamle i kunstfæ rd ig hed, men ved den højere tendens, der genkendes i p ræ paraternes udvalg og anordninger. E t saadant mu seum er vigtigere end et museum, som indskrænker sig til p ræpa ra te r af det udviklede voxne menneske. Indsprøjtede og tørrede p ræparater duer ikke meget, lægen maa som k iru rg lære af det friske cadaver osv. Endvidere ankede han over, at konservatoren ved k i rurgisk akademi Ibsen ikke var nævnt mellem dem, som havde lavet p ræparater til museet. — Schumacher svarede i Nyeste Skilderie af Kiøbenhavn 1829 og var ret afvisende overfor Eshrich t og vilde til hans be mærkning »her er altsaa meget tilbage at ønske« svare amen, men til spørgsmaalet om det er muligt strax at faa alt hvad man ønsker svare nej. Han spotter over Eschrichts rejseerfaringer, men saa var han saa ufor sigtig at sige, at n aa r han ikke havde nævnt Ibsen, var grunden den, at han havde faaet betaling for sine præparater, da de var examenspræparater for de stu
Made with FlippingBook