MedicinskFacultet_1800-1841

1 0 6 resolution af 16. september 1820, at gagen for prosek- to r reglementeres til 300 rbd. sølv aarlig at udrede af kommunitetets kasse. Der er maaske ikke mange punk ter, hvor forskel­ len paa undervisningen ved medicinsk faku ltet og den kirurgiske læ reanstalt træder saa tydeligt frem som ved anatom iundervisningen, og det falder saa meget mere i øjnene, da den medicinske examen ogsaa fra c. 1800 gav ret til k irurg isk praxis. Da jeg havde skrevet theatrum anatom ico-chirurgicums historie skrev en af mine k ritiske anmeldere, der ikke vilde anerkende den kirurgiske læ reanstalts værdi: »Der er nu det mærkelige, at ved denne skole for prak tikere blev der trods det rigelige materiale ikke dissekeret af studen­ terne de første 8 aa r; denne vigtige disciplin blev først optaget, da der udefra kom ordre dertil, rimeligvis paa tilskyndelse af — universitetsprofessor Buchwald jun.« Lidt senere bemærkedes: »Var mon universite­ tets undervisning i anatom i eller interesse derfor m in­ dre?« Som man vil have set af det foregaaende, kom­ mer svaret tydeligt frem i 1820. Der skulde ske det, at en tidligere professor i anatom i ved k irurgisk aka­ demi skulde blive professor i anatomi ved universi­ tetet, før dissektion ved hans in itiativ skulde blive ind ­ ført ved universitetet, 76 aar senere end ved den k i­ rurgiske læ reanstalt eller om man vil 283 aar efter fa­ kultetets oprettelse, og saa maa man vel lægge mær­ ke til, at den medicinske examen i om trent 20 aar havde givet ret til kirurgisk praxis. Paa den anden si­ de var de fordringer, Schumacher stillede, ganske overdrevne, som det vil fremgaa af det følgende. I jan u a r 1828 søgte Schumacher om, at kataloget over antropologisk museums præparater, som i m anu