MedicinskFacultet_1800-1841
101 tomis forsømmelse i det næstfølgende decennium skyld i, at den kgl. kamm ertjener (siden generaldi rektøren) Simon Criiger fik oprettet theatrum anato- mico-chirurgicum 1736? — Paa dette punk t h a r Her holdt ganske sikkert ikke ret, for den kirurgiske lære anstalts oprettelse havde intetsomhelst med branden af universitetet i 1728 at gøre. Mindes jeg ret, fortsæ tter Herholdt , saa var alle fakultetets professorer (prof. Horrebow undtaget) si den min ankomst hertil 1783 elever først af det ana tomiske teater og siden af det kirurgiske akademi? Og havde ikke isæ r den p rak tiske anatom is forsømmelse (blandt de studerende) mærkelig del i, at det k iru r giske akademi blev stiftet 1784? — Her tager Herholdt igen fejl ren t bortset fra, at det ikke var 1784, men 1785, at akademiet blev oprettet. »Hvorfor lader fysici lige fra Bartholins hæderlige epoke indtil vor tidsalder k iru rgerne i deres overvæ relse forrette næsten alle legale dissektioner? Hvad er skyld i, at næppe nogen af fakultetets elever (fra 1478 til 1820) efterlod sig et hæderligt minde som k iru r gisk operatør? Riegels h a r sikkerlig uret, n aa r han hertil finder aarsagen i medicorum ringeagt for k iru r gien; langt rimeligere er det, at medici — af mangel paa færdighed og øvelse i den p rak tiske anatomi — betragtede den k irurgiske kniv som et frygteligt red skab; medens dog fædrelandet bland t kirurgerne, der besad m indre videnskabelig dannelse, ja vel og en rin gere anatomisk indsigt, men en større anatomisk fæ r dighed, havde operatører end saa dristige som for dums Archates i Rom.« Herholdt, en af vore tidligste medicinalhistori kere, som tog arkiverne til hjælp, og som selv op rin-
Made with FlippingBook