MedicinskFacultet_1800-1841

100 tomien som kunst, der kun kan læres ved at dissekere eller ved selv at lægge haand paa cadaveret. Da nu anatom iske indsigter h idtil h a r været ansete som til­ strækkelige for den egentlige medicus, saa er det na­ turlig t, at fakultetets elever valgte hin gerning: lod sig nøje med at studere anatomien som videnskab (teore­ tisk) uden tillige at dyrke den som kunst (p rak tisk ). F ra dette synspunkt betrag tet havde undervisningen i anatomien ikke den mest hensigtsmæssige organisa­ tion, og at hin mangel hverken var til hæder for hø j­ skolen eller til gavn for sam fundet e t uimodsigeligt. Sank ikke det medicinske studium endnu førend Th. B arth o lin s død, fordi, som han selv fortalte, fakulte­ tet maatte give efter (ligesom i Anders Christen sen s tid) for den offentlige mening og ophøre at dyrke ana­ tomien p rak tisk? Herholdt sigter he r til, at B artho lin et sted fortæ l­ ler, at Anders Christensen , som fra 1584—1602 var professor i medicin, begyndte at dissekere, men vakte en saadan afsky, at ingen vilde omgaas ham , og et an­ det sted omtaler, at dissektionerne her i København om trent paa den tid, da Steno for stedse forlod landet, ogsaa vakte forargelse. Herholdt fortsæ tter: Bebrejder ikke historieskrive­ ren R iegels med føje prof. Buchw ald, at han ikke kun ­ de finde en duelig discipel til prosektor og derfor ikke kunde demonstrere anatomien p rak tisk? Dette ei ikke ganske rigtigt! Ganske vist maatte Bu chw ald jun. ty til k irurgerne for at faa en prosektor, men det gjor­ de han netop og fik en saa fremragende mand som Heuermann som prosektor og vikar. Herholdt siger derpaa: Var ikke anatomihusets ødelæggelse under branden 1728 og den prak tiske ana