MediciniskFacultet_1750-1800

67 ske sprog oftere, hvilket sædvanligt er tilfældet med dem af de andre fakulteter, som disputerer pro gradu. »Efter at have fremsat disse betænkeligheder, som ikke synes mig uvigtige, maa jeg ad 2dum erklære, at jeg for min del ikke indser nogen maade at fore­ bygge dem paa, men giver mig den frihed at foreslaa, om mine herrer kolleger ikke synes, at hensigten bedst kunde naas, naar det blev bekendtgjort, at det maatte staa enhver frit for at disputere cum vel sine præside, men at de, som vil herefter nogensinde vente at blive offentlige lærere ved universitetet, skulde være for­ bundne til at disputere sine præside. Naar det saa- ledes blev overladt alle i almindelighed at vælge, tror jeg vist, at de fleste, som nogenlunde kunde, vilde vælge den mere hæderfulde og udmærkende maade. Jeg for min del tror endog at have grundet haab herom, da rygtet siger, at 2de meget duelige øvede practici her i byen (Herholdt og Ra lph ) snart vil promovere, hvilke begge vistnok vil gøre begyndelsen med at dis­ putere sine præside, og ved deres exempel opmuntre andre til efterlignelse. I saa fald burde da nok rector magnificus eller decanus facultatis medicæ være for­ bundne til at være tilstede under hele disputatsen for i paakommende tilfælde at kunne imponere silentium. Endnu kan jeg ikke undlade at bemærke, at jeg af egen erfaring tør sige, at der næppe paa noget tysk universitet omgaas saa rigoreus med doctor promotion som hos os. Som oftest skrives disputatsen der af en professor, og argumenterne afgøres i forvejen imel­ lem doctorandus og opponenterne.« Det blev imidlertid ikke til noget denne gang med disputatser sine præsidio, det indførtes først ved for­ ordning af 9 ’ januar 1824 . 5