MediciniskFacultet_1750-1800

66 vet professor, afgav en lang erklæring, der blev grund­ laget for fakultetets svar. Saxtorph er enig med Bang om, at det var nyttigt at disputere uden præses, men da patronen har stillet et par andre spørgsmaal, vil han besvare dem. Det første spørgsmaal var: hvilke betænkeligheder kunde der være ved at lade disputere sine præside? og det andet: hvorledes kunde disse bedst forebygges? Han besvarer spørgsmaalene saaledes: »Ad Imum. Da meget faa kandidater kan formodes at være saa vel bevandrede i alle videnskabens grene, at de jo skulde kunne sættes i stor forlegenhed endog af en i det hele mindre kyndig opponent, der netop for at bryde defendens havde gjort sig en eller anden ikke trivial materie nøje bekendt, saa vilde det let blive en følge, at én meget haabefuld ung medicus kunde ved denne lejlighed komme til at ses i et ufor­ tjent ufordelagtigt lys. — Frygtsomhed, der hos alle er en meget undskyldelig og hos mange en uovervin­ delig fejl, vilde ogsaa kunde have samme ubehagelige følger for defendens. — Uvantheden til at tale et frem­ med sprog,som en medicus, der blot har bestemt sig til praktiserende læge, næsten kuns ved denne ene lejlighed bruger, gør ogsaa denne actus sine auxilio dobbelt besværlig for kandidaten, og endnu vanske­ ligere, naar frygt kommer til. Det er bekendt nok, hvor meget sværere det er at tale end at skrive et fremmed sprog; at en medicus kan nogenlunde det sidste er nødvendigt, men det første synes for meget forlangt af ham, da hans videnskab desuden kræver al hans tid. En anden sag er det, naar han bestem­ mer sig til offentlig lærer, og altsaa maa være beredt paa ved forekommende lejligheder at bruge det latin-