MediciniskFacultet_1750-1800

65 100 rdl., hvilket vel svarer til henimod 2000 kr. i vore penge. Dertil kom saa trykningen af afhandlin­ gen — men denne var i reglen ganske lille, saa det næppe kan have drejet sig om store summer. Fundatsen forlangte, at doctoranden selv skulde forfatte en disputats, men hvorledes det opfattedes i praxis, fik man et indtryk af ved K leins disputats. Man anmodede nemlig Tode om at gennemse og rette den, og man henstillede til ham at opgive, hvad han vilde have derfor. Tode svarede, at han havde sendt disputatsen tilbage til missionskollegiet og meddelt, at fakultetet fandt den antagelig med nogle korrek­ tioner under trykningen. Han synes, at han for disse rettelser nok kunde fortjene 2 rdl. for arket! Vi skal strax se, at Sylvester Saxtorph forsikrer af egen er­ faring, at der næppe paa noget tysk universitet om- gaas saa rigorøst med doktorpromotionen som hos os, for som oftest skrives disputatsen der af en professor, og argumenterne afgøres i forvejen mellem doctoran- dus og opponenterne. En gang endnu kom spørgsmaalet om doctorgra- den for lige i slutningen af aarhundredet, idet hertu­ gen af Augustenborg som universitetspatron spurgte, om der ikke i det medicinske fakultet kunde dispu­ teres sine præsidio ligesom i de andre fakulteter ( 4 ’ november 1 800 ). Tode frabad sig at svare, da han kunde anses som partisk, da han havde præsideret 25 gange. Kun vilde han gøre opmærksom paa, at Scheel forsaavidt havde disputeret sine præside, som Tode ikke havde sagt et eneste ord, inden han pro­ moverede ham, »men alle promovendi ere ingen Schee- ler.« Bang havde intet imod, at der disputeredes uden præses, og Sylvester Saxtorph, som imidlertid var ble- Gordon Norrie