MediciniskFacultet_1750-1800

48 Til Rottbølls ønske om at faa spørgsmaal og svar pro­ tokollerede, som det skete i nogle examiner omkring 1770, oplyser han, at notarius tog sig den frihed, naar han var kandidatens ven at skrive til alle kvæstioner i stedet for svar: bene, omendskønt han havde svaret falsk. Da det blev forlangt, at han skulde skrive selve svaret, saa skrev han svaret enten efter sin egen eller examinators korrektion, saa at disse kandidater efter protokollerne maatte anses for de mest udvalgte og lærde mellem alle andre. T illige gik det saa langsomt, at hver examinator i en time knap kunde gøre et dusin kvæstioner og det dependerte da immer af notarius, hvad karakter kandidaten skulde faa. Af denne aarsag har vi derfor fundet det convenabler, at enhver exami­ nator, ligesom ved philosophicum giver karakteren efter sit eget omdømme om svarenes rigtighed. An- gaaende Saxtorphs forslag om karaktererne forsikrer han, at det virkelig er efterfulgt. Der har kun været disput derom, naar f. ex. de chirurgi, som forlangte licentiam , erholdt laudabilem i kirurgien og accouche- ment, men haud. illaud. eller non contemnendus i den egentlige medicin og praxi clinica, saa blev forlangt, at de skulde erholde laudabilem i hovedkarakter, hvil­ ket dog er unaturligt, fordi hos en medicus en vel grundet praxis clinica maa være hovedsagen. Jeg har derfor og nogle examina ej underskrevet. Et ganske andet spørgsmaal rejstes af professor F. L. Bang, som 18’ januar 1786 sendte kommissionen følgende pro memoria: »Da det er bekendt, at man paa en fuldkommen maade søger at indrette examina ved universitetet, saa tager jeg mig den frihed at fremkomme med et nyt forslag til en del af den medicinske praktiske examen,