MediciniskFacultet_1750-1800

16 recommenderes, da saa mange designati allerede i dette fakultet var beskikkede, og skulde han end der­ til blive forordnet maatte det være uden ret til at exa- minere, hvilket af den sidst beskikkede designato hr. prof. Bang hverken er blevet ansøgt eller ham i hans bestalling bevilget. Rektor proponerede i konsistoriums møde om ikke tillige i erklæringen maatte indføres den dissensus som i denne sag har været, paa grund af at man holdt for, at Aasheim fortjente at recommen­ deres til samme kgl. naade, som nyligen var bevilget hr. prof. Bang. Rektor for sin del maatte og tilkende­ give, at da grunden hvorfor han i sit i circulære teg­ nede voto havde erklæret sig imod dr. Aasheims an­ søgning var, at han ej erindrede rettere, end at consi- storii erklæring ogsaa havde været prof. Bang imod, men han nu erfarede, at det forholdt sig anderledes, maatte han nu være af dissentium mening8). Konsistoriums erklæring gik saa til kancelliet. Her ligger ansøgningen ikke, men sagen er paategnet ka­ binetsordre af 23’ november 1782: Det er vores allern. villie at doet. med. Aasheim, som har en saare be­ kendt duelighed bliver prof. designatus ved universi­ tetet og bestallingen gratis. Derefter indstillede kan­ celliet den 4’ december 1782, og der er kongens under­ skrift paa at have underskrevet expeditionen i ge- heimestatsraadet den 6’ december 1782. Bestallingen er mærkelig nok dateret 4’ december 17829). Hvis her ikke foreligger en skrivefejl, kunde det maaske være et exempel paa, hvor lidt man tog hensyn til kongen i slutningen af den Guldbergske periode. Det var ikke at vente, at professorerne skulde tie stille til kabinetsordrens irettesættelse, og det gjorde de sandelig heller ikke.