MediciniskFacultet_1750-1800

150 berettiget at sige, at medens den første halvdel af 1 8 ’ aarhundrede var en meget svag periode i medicinsk fakultets historie, var sidste halvdel af aarhundredet en opblomstringstid, der næppe staar meget tilbage for 1 7 ’ aarhundredes sidste halvdel, fakultetets guldalder, Bartholinernes glanstid. Thomas Bartholin opdagede sammen med Michael Lyser lymfekarrene — i alt fald beskrev han dem først __, og Ole Worm fik sin store betydning ved sine prægtige samlinger og ved arkæologiske studier, men som mediciner præsterede han næppe noget sær­ ligt fremragende, og det samme gælder vel kemikeren Ole Borch. Naar man priser Bartholinernes tidsalder, regner man ganske naturligt Steno med. Han var dansk, og han var vel den største af alle danske medi­ cinske videnskabsmænd, men han var kun to aar her i landet, og han var ikke professor ved universitetet. Han var anatomicus regius — men han har sikkert arbejdet og undervist paa universitetets anatomikam­ mer, og han har skrevet en del i Bartholins Acta medica et philosophica. Vi har derfor en lille del i Steno, som ikke behandledes for godt her i landet. Endelig er man tilbøjelig til at regne W inslow med, fordi han er født dansk, men hele hans virksomhed ligger udenfor Danmark, væsentligst i Frankrig. Finder vi, at en del af de værker, som i 1 8 ’ aar­ hundrede pristes som udmærkede, langt fra kan be­ vare deres ry nu, gælder det samme i endnu højere grad det meste af det Thomas Bartholin — udenfor det rent anatomiske — selv skrev eller offentliggjorde, men det, det kommer an paa, er samtidens dom, og den var for begge perioder udmærket! Spørger man saa, hvori det kan ligge, at perioden