MediciniskFacultet_1750-1800

151 i slutningen af 1 7 ’ aarhundrede er husket, medens perioden i slutningen af 1 8 ’ aarhundrede er glemt, og dens udmærkede mænd en for en har maattet frem­ drages i 1 9 ’ aarhundredes sidste halvdel, maa svaret vel søges forskellige steder og nogen udtømmende for­ klaring kan næppe gives. Der er dog forhold, som maa antages at have haft særlig betydning. I 1 7 ’ aarhundrede skrev alle forfatterne latin, det internationale videnskabelige sprog, og de skrev meget, medens der i den hele verden ikke blev skrevet syn­ derlig meget, og saa var landet saa heldigt at have en udmærket journalist og redaktør i Thomas Bartholin, som ikke alene startede og udgav det fortrinlige tids­ skrift Acta medica, men udgav adskillige andre bøger, deriblandt brevsamlinger. Han og hans fakultetskolle­ ger førte en udbredt korrespondance og en stor del af denne blev offentliggjort. I modsætning hertil skrev en del af 1 8 ’ aarhundre­ des forfattere tysk, kun et par større værker er paa latin, nemlig Callisens og Bangs, og de er netop huske­ de. Naar et par udmærkede latinske doctordisputatser, Bergers og Jens Bangs, er glemt, skønt de er skrevet paa latin, er det ikke saa underligt, for disputatser tog man ikke meget hensyn til, da de i reglen var gan­ ske ubetydelige og oftest rettede af professorerne. Naar saa hertil kommer, at Heuermann ikke blev general­ direktør og Berger blev indblandet i Struensees sag, er det heller ikke saa underligt, at de blev glemte. I en ganske ejendommelig henseende er der over­ ensstemmelse mellem de to perioder: professorernes trang og evne til at sørge for deres børns anbringelse som deres efterfølgere. Det er bekendt nok, at Tho­ mas Finckes efterkommere næsten helt beherskede