MediciniskFacultet_1750-1800

13 nemlig Saxtorph, Tode og Bang. Naar Callisen ikke regnes mellem designati, ligger det i, at han ikke sku l­ de ascendere i fakultetet, men ved Henning’ s død blive generaldirektør for kirurgien og ikke nogensinde have lønning fra universitetet. Det er derfor rigtigt fra et økonomisk synspunkt, naar det i m inoritetens udtalel­ se siges, at der allerede var tvende designati. I virke­ ligheden var der nu 6 professores til de meget faa medicinske studerende! Saa kom Aasheims ansøgning. Den har jeg ikke kunnet finde, men den sattes i cirkulation i konsisto­ rium den 27’ marts 1782. Kratzenstein skriver en me­ get lang (tysk) erklæring. Han finder Aasheim ud­ mærket skikket til at være professor, hvis han blot havde været 15—20 aar yngre. Men som forholdene var i fakultetet, tør han ikke raade til det. Fakultetet har to ordinarii og to designati, og det er nok. Han haaber selv endnu at kunne fortsætte i 10 aar, til han bliver 70, og hans kollega kan formentlig det samme. Efter vor afgang kan de to designati efter menneskeligt skøn fortsætte i 20 aar. Det vil altsaa sige 30 aar, men til den tid vil Aasheim og Bang være 60 aar, og hvad kan de saa, selv om de i deres ungdom var dygtige, naar de ikke er øvede i at holde foredrag. — Da han imidlertid ikke tvivler om, at Bangs ansøg­ ning vil blive anbefalet af konsistorium , saa fortjener Aasheim paa grund af sine fortrinlige gaver dette i endnu højere grad. Men at han vil have sæde og stemme i fakultetet og være coexaminator er for me­ get at forlange. Candidati examinis medici bliver nu plaget af 5 examinatorer i 6 Timer, saa at nogle til- sidst øjensynlig bliver ganske fonfuse af alle de spørgs- maal. Skulde Bang imidlertid faa bevilling til disse