MediciniskFacultet_1750-1779

166

tilfæ ld e, som h erefter ku n d e in d træ ffe . — 3 ) Herefter m a a ingen p r o fe sso r eller designa tu s i n oget facu ltet b esk ik k es uden den, som ved o ffe n tlig p røve er be­ k end t fo r udb red t og g rundet in d sig t i sam m e facu l- tets v id en sk ab er. — 4 ) Ingen m a a udnæ vnes til pro­ fe sso r eller b live d esigna tu s i m ere end et facultet. ---------------- « (D e t fem te p u n k t, som er det sidste, handler alene om det filo s o fisk e fa c u lte t). U n iversitetets 3 0 0 aars fe st 17 79 b lev ikk e fejret i fred og fo rd rageligh ed in d en fo r m ed ic in sk facultet, tve rtim od , der udv ik lede sig en v o ld som k am p , som gav sig ud slag i ind læ g , der fy ld e r ik k e m ind re end 75 fo r største delen tæ t besk revn e fo lio sid er !172) A n ­ ledn ingen var, at dr. m ed . John Gordon, der ønskede at b live ph y sicu s p aa St. Croix, den 16. april 1779 send te en paa dan sk a ffa tte t sk rivelse til cancelliet, hvo ri han søgte om at faa lov til at underk aste sig et priva t co lloq v ium ved fa cu ltetet. John Gordon, h vis fader v a r læ ge i V e stind ien , var fø d t paa St. Christopher 6 ’ ju n i 17 5 0 , h avde studeret m ed icin i Ed in b u rgh og G lasgow og v a r blevet dr. med. sid stnæ vn te sted 8 ’ ju n i 17 7 5 . H an studerede to aar i K øbenh avn p a a fø d se lsstiftelsen , og han om tales n avn lig a f Saxtorph og Tode som en m eg et dygtig m an d . I 1779 v a r Kratzenstein rector og Rottbøll de- canu s, og Gordon h en vend te sig saa til Kratzenstein om at m aa tte underk aste sig et p riva t colloqv ium , m en Kratzenstein svarede, at der v a r en særlig be­ stem m e lse fo r V e stin d ien , h vo refter exam en skulde være o ffen tlig . H an h u skede ikk e o rd lyd en , m en den m aa tte Jensenius h ave in d fø rt i p ro tok o llen . Gordon gik saa til Jensenius, der kund e m in d es noget om re­ skrip tet, m en va r fo r syg til at find e det fr em . Gordon