MeddelelserOmVintapperlavetIKjøbenhavn_1694-1861

2_|_7

Vinhandlerforeningen 1863 —

g j.

den tydske Lov , naar denne kun gør sin Regel anvendelig paa r ø d e Vine. De Grunde, som ere anførte for denne Begrænsning, forekomme ikke Kommissionen at være over­ bevisende, idet det dog ogsaa med Hensyn til visse hv i de Vine gælder, at de nydes i større Mængder som Bordvine. Der vil derfor ved dem være samme Trang som ved de røde Vine til af Sundhedshensyn at holde paa det i Para­ graffen nævnte Grænsetal. ad § 5. „Ligesom det er en Selvfølge, at Benyttelsen af sund­ hedsfarlige Farvestoffer falder ind under det almindelige Forbud i § l, saaledes har Kommissionen ment, at der ikke er nogen Grund til for de her omhandlede Vines Vedkom­ mende at indrømme nogen Ret til uden Deklaration at ind­ bringe fremmede Farvestoffer i Vinen. Der foreligger ikke med Hensyn til disse Vine, som ved de under III. omhand­ lede , nogen Sædvane i Produktionslandene, hvorefter saa- danne fremmede Farvestoffer benyttes; og da der ved Regelen i § 3 Nr. 5 er givet fuld Adgang til uden Deklara­ tion at forbedre en Vins Farve ved Sammenstikning med anden, farverig Vin, er der ikke for den redelige Vinhandel nogen Trang til Anvendelse af fremmede Farvestoffer. ad § 6. „Den her foreslaaede Regel er væsentlig bygget paa den Betragtning, at der ikke er nogen Grund til at ind­ rømme Beføjelse til uden Angivelse herom at indbringe Sukker i Vinen, ud over dens naturlige Indhold heraf. En Forhøjelse af Sukkerindholdet bør allerede af den Grund ikke tilstedes, at Vinens Extraktmængde og øvrige Forhold derved væsentlig ændres, og at det — for saa vidt angaar hvide Vine — kun vil kunne tilsigtes derved at give Vinen et Skin af højere Værdi, end den i Virkeligheden har. Er en Vin dernæst af forskellige Grunde bleven for syrlig til at kunne være tjenlig som Handelsvare, kan der bødes herpaa enten ved Sammenstikning ifølge § 3 Nr. 5 e^er ve^ at