MeddelelserFraKøbenhavnsBygningsvæsen1940-43
Herom anføres i M o tiveringen: d a Reglen i §’ens 3. Stk., hvorefter der i Tilfælde af Tilbagerykning altid kan regnes med den for drede Gadebredde, sikrer den byggende en lignen de Adgang til Udnyttelse som ifølge de nugældende Regler, d a de nye Regler om Udnyttelsesgraden sikrer, at et Tilbagerykningsareal indtil 10 m fra Gadem id ten altid kan medregnes til Bestemmelse af den til ladelige Udnyttelse, og d a det for Retsstillingen skønnes at m aatte være uden afgørende Betydning, om Adgangen til U d nyttelse faktisk udnyttes eller ikke, idet Grundens Udnyttelsesmuligheder og dermed dens Værdi som Byggegrund m aa være afhængig heraf, sa a h ar m an skønnet, at Reglen m aa anses for at være i Overensstemmelse med det i den gældende Lovgivning forlængst anerkendte Princip. Med Hensyn til Spørgsmaalet om Pligten til Af- staaelse, naar der kræves yderligere Tilbagerykning til en Byggelinie, der ifølge § 15 kan bestemmes i indtil 25— 30 Meters Afstand fra Gadem idten gælder, at Afstaaelse af dette yderligere T il bagerykningsareal kun kan fordres mod Erstatning. Dels er der ikke givet nogen Regel om dette yder ligere Tilbagerykningsareals vederlagsfri Afstaaelse, og denne maa da allerede derfor være udelukket, dels er Erstatningspligten udtrykkelig fastslaaet for nye Gaders Vedkommende i § 19, Stk. 2. Hvis m an da vil anføre, at selve Tilbageryk ningen ogsaa uden Krav om Afstaaelse kan være uheldig for Ejeren eller maaske endog ødelæggende for Udnyttelsesmulighedeme, m aa henvises til Lo vens § 23, Stk. 2, hvori det bestemmes, at naar et saadant K rav om Tilbagerykning til en U d videlseslinie — og det samme gælder ogsaa K rav om Overholdelse af Byggelinie eller Hjørneafskæ ring — vil medføre, at en G rund ikke kan anven des til selvstændig Bebyggelse i Forhold til den for det paagældende Om raade gældende Udnyttelses grad og Bebyggelsesart og under Overholdelse af Bygningsafstandene, kan Ejeren fordre E jendom men som Helhed overtaget af Kommunen mod E r statning, medmindre Ulemperne kan afhjælpes ved Regulering. Reglen er en videre Udformning af den tilsva rende Regel i Frederiksberglovens § 13 og skulde formentlig være egnet til at yde Ejerne rimelig Be skyttelse mod uforholdsmæssige T ab som Følge af de nævnte Krav. Afgørelsen af, om der tilkommer en Ejer et saa dan t Krav, er henlagt til Reguleringskommissionen.
V. Regulering. En af de ejendommeligste Nydannelser af ju ri disk A rt er formentlig Reglerne om Regulering, Lovens §§ 31— 36. Reglerne omhandler to Sæt Norm er: Reguleringsplaner og Udredningsplaner. Af disse forudsæ tter de sidste altid de første, medens de første ikke nødvendigvis behøver at ef terfølges af de sidste. Selve Reguleringsplanerne frembyder ikke større selvstændig juridisk Interesse. Idet de omhandler de fremtidige Bebyggelsesforhold inden for et Om raade, adskiller de sig i juridisk Henseende ikke fra Byplaner, for saa vidt angaar deres Indhold, men derimod nok i formel Henseende, nemlig derved, at deres forbindende Virkning alene er knyttet til deres Offentliggørelse, men ikke er betinget af S tad fæstelse eller Tinglysning. Større juridisk Interesse knytter sig til U d red ningsplanerne. I deres Væsen kan de betegnes som det offent liges Medvirken og besluttende Myndighed med Hensyn til den Opgørelse af de private G rund ejeres og andre Rettighedsindehaveres indbyrdes Mellemværender og deres Mellemværender med det offentlige, der er nødvendig til Gennemførelse af Bebyggelse i Overensstemmelse med Ordningen ifølge Reguleringsplanerne. Hovedpunkterne i Udredningsbeføjelsen er: 1) Adgangen til at beslutte Afstaaelse af G rund ejendom og Bygninger og disses Sammenlægning med andre private Ejendomme for at muliggøre disses Bebyggelse i Overensstemmelse med Regule ringsplanen, og 2) Bestemmelsen af Erstatninger for saadanne Af- staaelser og Adgangen til at paaligne Erstatnings beløbet eller Dele deraf paa de private, der erhver ver de paagældende Arealer eller Bygninger eller paa anden M aade opnaar Fordele ved Regulerin gens Gennemførelse. Formaalet med Udredningsbeføjelsen er at hjæl pe de Grundejere, der vil bygge i Overensstemmelse med den tilsigtede Regulering, naar de ikke kan opnaa mindelig Overenskomst med deres Nabo grundejere, altsaa en Slags tvungen Voldgift til de privates Selvhjælp. Men samtidig med denne Adgang til at hjælpe de private, der vil fremme den tilsigtede Regule ring, er der ogsaa tænkt paa dem, der maa finde sig i saadanne nødvendige Afstaaelser, der jo efter Omstændighederne kan betyde dybtgaaende In d
21
Made with FlippingBook