MeddelelserFraKøbenhavnsBygningsvæsen1940-43

hvor man paa Forhaand har skønnet, at der ude­ lukkende eller ganske overvejende er Spørgsmaal om et rent teknisk-administrativt Skøn. I andre Tilfælde er der ingen saadan udtrykke­ lig Angivelse af det administrative Skøns Endelig­ hed. Dette gælder Afgørelser i H. t. Lovens § 2 om Lovens saglige Om raade, altsaa Reglerne om, hvad der skal henregnes til Bebyggelse, og om Lo­ vens Anvendelse paa ældre Bebyggelse, Afgørelser i H. t. § 16 om ældre Gaders Optagelse paa Gade­ fortegnelsen og en Række andre Bestemmelser. I disse Tilfælde, hvor Loven ingen Bestemmelse indeholder om det administrative Skøns Endelig­ hed, er der ingen Tvivl om, at Afgrænsningen af Administrationens Bemyndigelse maa bestemmes af Domstolene. Men iøvrigt synes det ikke paa Forhaand givet, at det betyder nogen større reel Forskel, om det udtrykkelig er bestemt, at Administrationens Af­ gørelse er endelig eller ikke. I begge Grupper af Tilfælde er det givet, at Domstolene kan tage Stilling til Spørgsmaalet, om en given administrativ Afgørelse ligger inden for den Bemyndigelse, som indeholdes i Loven. Og selv i de Tilfælde, hvor Loven intet indehol­ der om den administrative Afgørelses Endelighed, maa det antages, at Domstolene vil overlade Afgø­ relsen af de Spørgsmaal, der beror paa et fagligt, teknisk-administrativt Skøn, til Administrationen. Naar det f. Eks. i Lovens § 2, Stk. 2, 2. Pkt., bestemmes, at Loven er anvendelig paa »andre Konstruktioner«, der er af en saadan Art, at Lo­ vens Anvendelse paa dem er begrundet i de Hen­ syn til den offentlige Sikkerhed, O rden og Sund­ hed, som Loven tilsigter at varetage, er der næppe Tvivl om, at Domstolene maa kunne paakende Spm. om, hvilke disse Hensyn er, og om i et givet Tilfælde den af Administrationen anførte Begrun­ delse for at henføre en given Konstruktion under Loven, omfattes af disse Hensyn. Men naar Dom­ stolene anerkender en administrativ Afgørelse i denne Henseende, m aa det videre Skøn over, hvilke konstruktive og andre tekniske Krav dette Hensyn begrunder, alene være overladt til Administratio­ nen. Og ved Anvendelsen af den nysnævnte Regel i § 4 om det offentliges Myndighed med Hensyn til private Byggeservitutter, maa Domstolene i det en­ kelte Tilfælde kunne paakende Spørgsmaalet om, hvorvidt en given Servitut er en Byggeservitut, medens Spørgsmaalet om dens Godkendelse eller Haandhævelse af det offentlige naturligvis maa være et rent administrativt Anliggende.

III. Afløsning af Vejafgifter o. lign. I Lovens § 14 er aabnet Adgang for Magistra­ ten til at bestemme, bl. a. at Vejarealer, der ikke ejes af tilstødende Grundes Ejere, altsaa de rene Vejparceller, skal udgaa af Matriklen og dermed af Tingbogen. T il Besiddelsen af saadanne Vejparceller, der som Regel ejes af den oprindelige Hovedparcels Ejer, er der ofte knyttet privatretlige Rettigheder og Forpligtelser, som Regel i Henseende til Vejafgift mod Vedligeholdelsespligt. N aa r Vejparcellen for­ svinder som selvstændig Ejendom , og Tinglysnings­ grundlaget for R et og Pligt for saa vidt ophører at bestaa, mister de til Besiddelsen af Vejparcellen knyttede Retsforhold deres tinglige Beskyttelse. Dels af denne G rund, dels fordi saadanne Rets­ forhold ofte volder ikke ringe praktisk Besvær, ikke mindst ved Dødsboskifter, er der i Loven aabnet Adgang til ved Reguleringskommissionens Mellem­ komst at paabyde en Afløsning af de paagæ ldende Rettigheder og Forpligtelser, ved at der tillægges de berettigede Erstatning for den kapitaliserede Værdi af Ydelsen med F radrag af mulige Modydel­ ser. IV. Gadeudvidelse. Om de privates Pligt til at medvirke til U d ­ videlse af de ældre, smalle Gader indeholdtes ingen Regel i den tidligere københavnske Bygningslov eller i Købstadbygningsloven, men derimod i Frede- riksberglovens §§ 11 og 13, hvorfra tilsvarende Reg­ ler er gaaet over i adskillige Bygningsreglementer og -Vedtægter. Hovedpunkterne i den nævnte Bygningslovgiv­ nings Regler herom e r : I ethvert Tilfælde af Bygge­ foretagender ved en ældre, smal Gade kan fordres Tilbagerykning til den for nye Veje bestemte Bred­ de og vederlagsfri Afstaaelse af Tilbagerykningsare­ alet mellem den gamle Gadelinie og nye Byggelinie i det Om fang, det udnyttes til Bygningshøjdens For­ øgelse. De nye Regler i Byggeloven gaar ud paa, at der ligeledes kan forlanges Tilbagerykning til U d v i d e l ­ seslinien — i 2.— 4. Grundkreds til 10 Meter fra Gadem idten og i iste Grundkreds til en Gade­ bredde af 15 Meter -j- Forpligtelse til Afgivelse af hele Tilbagerykningsarealet. Idet denne Tilbagerykning altsaa ikke som ifølge Frederiksbergloven er betinget af Tilbagerykningens faktiske Udnyttelse, opstaar Spørgsmaal om de nye Reglers principielle Overensstemmelse med de æl­ dre.

2 0