ManufakturhandlerForeningenIKøbenhavn_1862-1912

at man ikke uden videre kunde forandre disse. Men efter Lovforslaget var det tvivlsomt, om man ikke ved Brugen af disse Betegnelser faldt ind under Lovens Straffebestem­ melser. Ogsaa Lovforslagets Bestemmelse om, at Varebe­ tegnelsen skulde affattes i det Lands Sprog, hvorfra Varen kom, vilde volde Vanskeligheder. Her brugtes f. Eks. inden­ for Manufakturhandelen visse internationale Betegnelser, man vanskelig kunde komme bort fra, som naar man for at betegne Synaales Længde brugte Betegnelsen blunts korte Synaale, betweens — halvlange, shrops — lange. Det var Betegnelser kendte over hele Verden fra den Tid, Sy- naalefabrikationen væsentlig var paa engelske Hænder og som ogsaa benyttedes paa Etiketterne af de tyske Fabri­ kanter, fra hvem vi herhjemme fik vort væsentlige Forbrug af Synaale. Lovforslagets Bestemmelser vilde medføre, at der maatte laves særlige Etiketter med tyske Benævnelser for de Synaale, der eksporteredes hertil, hvad der selvfølgelig ikke vilde undgaa at fordyre Varen. Endvidere udtalte man i Slutningen af Henvendelsen Ønsket om, at Udvalget vilde tage Initiativet til i Forbin­ delse med den foreliggende Sag at foretage Skridt, hvorved man kunde komme den usandfærdige Reklamering til Livs, en Sag, der jo senere er taget op i Forslaget til Lov om illoyal Konkurrence. Adressen havde til Resultat, at Lands­ tinget standsede Sagen, og af Indenrigsministeriet blev der nedsat en Kommission, hvori Hr. Eskild Salomon fik Sæde. Det ovenomtalte staaende Udvalg for de københavnske 50