ManufakturhandlerForeningenIKøbenhavn_1862-1912

fakturhandlerforening, Læderhandlerforeningen, Frederiks­ berg Handelsforening, Vesterbros Handelsforening, Køben­ havns Blomsterhandlerforening, Korn- & Melhandlerforenin- gen, Glas- & Porcellænshandlerforeningen, Cigarhandlerfor­ eningen og Manufakturhandlerforeningen. Dette Udvalg ind­ gav ogsaa, da Regeringen i Landstinget havde forelagt For­ slag til Lov om Straf for Brug af urigtig Varebetegnelse, en Adresse til Landstingets Udvalg, hvori paapegedes en Del Ændringer, som Forslaget maatte undergaa for ikke at komme til at lægge en Hæmsko paa den virkelig reelle Handel. Navnlig de ret strænge Bestemmelser m. H. t. Be­ tegnelsen for Varens Tilvirkningssted vilde ofte virke gene­ rende for Omsætningen, og gennem en Række Eksempler, hentede for en stor Del fra Manufakturhandelen, viste man de opstaaende Tvivlsspørgsmaal. Af Bemærkningerne til Lovforslaget fremgaar, at det vel fremdeles vilde være tilladt at bruge Betegnelser som Bayersk 01, Ruslæder, Svenske Handsker om Produkter, der ikke stammede fra de med Betegnelsen angivne Steder. Men hvor­ ledes vilde det gaa f. Eks. med en Benævnelse som „Hol­ landsk Lærred" for en Vare, der af alle Købere benævntes saaledes, uagtet den faktisk aldrig kom fra Holland? Eller Brysseler Tæpper! Alle vidste, hvad der forstodes ved den Kvalitet Tæpper, der dog i intet Tilfælde kom fra Bryssel. Skotske Kjoletøjer kom fra Tyskland i de fleste Tilfælde, Fransk Silke fra Schweitz, Wiirtemberg og Baden. Alle disse Benævnelser var i den Grad indgaaede i Folks Bevidsthed, 49