ManufakturhandlerForeningenIKøbenhavn_1862-1912

Klædekræmmerlav førte, Retssager har noksom vist, hvor vanskeligt det er, mod den anklagedes Benægtelse, at be­ vise, at en Vare er tilvirket i Udlandet. Med Hensyn til Andragendets næste Punkt, da turde det være af særlig Betydning, at Næringslovens § 17 hjemler enhver, i Egenskab af Entreprenør eller Leveran­ dør, Ret til: „Udførelsen af hvilketsomhelst Arbejde eller Levering af hvilkesomhelst Haandværks- og Fabrikvarer naar han kun lader Arbejdet udføre ved eller bestiller Varerne hos Personer, der ere berettigede til at forfærdige og afsætte samme", og at endvidere § 9 bemyndiger Magi­ straten til at give Forbrydere Adgang til en eller anden Næring uden Hjælp eller Oplærelse af Dreng. For saa vidt altsaa Fangerne i Straffeanstalterne ikke allerede have Ret til at forfærdige baade Klæde og Klæder, hvad der dog vel kan antages at være Tilfældet, saa vilde en saadan Ret med Lethed kunne erhverves, og en Paatale dette Punkt betræffende vilde derfor næppe i noget væsentlig kunne bevirke en Forandring i det bestaaende, thi den eller de, der staa i Spidsen for Fangernes Industri, behøver hverken Borgerskab eller Næringsbevis. Hvad endelig angaar nogle Marskandiseres formentlige Overgreb, da bør det vistnok komme i Betragtning, at Næringslovens § 24, idet den som Regel anfører, at Borgerskab paa Haandværk ikke kan forenes med Borger­ skab paa Handel, udtrykkelig tilsteder Høkere og Mar­ skandisere at kunne undtages fra denne Bestemmelse. En Marskandiser kan altsaa meget godt have Ret til, ved Siden af sin Handel med brugte Sager, at omdanne disse og sælge dem i den disse givne ny Skikkelse; han kan altsaa f. Eks. lade en brugt Frakke omsy og derefter ud ­ stille til Salg; men hvor vanskeligt vilde det da ikke være, naar sligt er lovligt, at bevise, at en tilsyneladende ny Frakke er syet paa hans Foranstaltning af et vist nyt Stykke Klæde, til hvis Indkøb han dog i alt Fald maa være berettiget, naar han agter at forbruge det til Be­ 24