MælkerietEnigheden_1897-1947

vil man Gang paa Gang støde paa Ordet Mælk. Bl. a. betegnes Kanaan som Landet, der flyder med Mælk og Honning. Dette har Forskerne udlagt som et Udtryk for, at man allerede den­ gang havde Hjorde af Smaakvæg. Den Maade, Mælken omtales paa, tyder paa, at den som Næ­ ringsmiddel er kendt som noget ganske almindeligt. Der tales endog om en fastere Form for Mælk, hvilket antageligt har været Ost. I hvert Tilfælde er Betegnelsen Ost ogsaa kendt fra den Tid. Den anvendes bl. a. af Davids Fader, Isai. Hvorledes den tekniske Fremstilling af Ost er foregaaet, ved man ikke bestemt, men et Sted staar der, at »den, der trykker Mælken, faar Oste derudaf«. Et andet Tegn paa, at Mejeri­ bruget har været kendt fra tidligsteTid,har man i Beretningen om, at Kong David med sit Folk fik »Smør af Faar og Ost af Køer, fordi Folket var hungrigt og træt og tørstig i Ørkenen«. Ogsaa vore danske Forfædre har givet sig af med Mejeribrug. Alt tyder paa, at de i den ældre Stenalder har beskæftiget sig med Kvægavl. Det har altsaa været 2-3000 Aar f. Kr. Fødsel. Egentligt er det meget beskedent, hvad vi ved om Mejeribruget i den forhistoriske Tid. Vi ved blot, at det har eksisteret, og at Raastofferne hertil er blevet leveret af Faar, Geder og Køer. Allerede i Vikingetiden kan man dog spore betydelige Frem­ skridt paa Mejeribrugs-Omraadet. Denne Udvikling øges efter Kristendommens Indførelse, og i sidste Del af Middelalderen trænger Komælken særlig stærkt frem, i hvert Fald er det for­ trinsvis den, der anvendes til Ostefremstillingen. Noget større Mejeribrug er der imidlertid ikke Tale om. Alle Gaarde fremstiller tilsyneladende kun, hvad der er nødvendig til at dække deres eget Behov. Egentlig er det vist Christian den Anden, der har Æren for at Danmark for Alvor drev det til noget paa Mejeri-Omraadet. Kongen vidste, hvad det vilde sige at spise godt. I hvert Fald 93