MælkerietEnigheden_1897-1947

disse Foranstaltninger kunde den fornødne Forsyning ikke fremskaffes, der manglede daglig op til 30.000 Liter i den Ra­ tion, der tilkom København. Stormejerierne havde en haard Tid, de kunde ikke udnytte deres Anlæg eller deres faste Arbejderstab, og det kan ogsaa ses af Nedgangen i Nettofortjenesten. Til Gengæld var der ikke læn­ gere nogen Risiko ved Returmælk. Spørgsmaalet eksisterede praktisk talt ikke, for selv den Mælk, der var usælgelig til Kon­ sum, blev hjembragt med lønnende Priser som teknisk Smør. Navnlig Krigens sidste Aar og de første Efterkrigsaar blev de vanskeligste for Mælkeforsyningen. Saa sent som den 23. No­ vember 1918 maatte man skride til en Nedsættelse af Mælkens Fedtindhold, der blev fastsat til 3 %. Dette vakte stor Harme, idet man fra Sundhedsautoriteternes Side henviste til det ska­ delige i at tillade den Slags »Forfalskning« af saa vigtigt et Næringsmiddel. Først i Foraaret 1920 vendte man tilbage til de tidligere Tilstande. IMELLEM KRIGENE Krigens ekstraordinære Krav havde medført Statsindgreb af nærmest planøkonomisk Karakter. Disse Indgreb lettedes, saa snart Tiderne paany blev normale. Men nogle af de Begreber, Krigstiden havde skabt inden for Mælkeforsyningen, holdt sig, saaledes f.Eks. »Suppleringsmælken«. Landmejerierne vedblev med Organet »Sjællandske Mejeriers Mælkeudvalg« som Mel­ lemled at levere Suppleringsmælk til de københavnske Engros- mejerier. I de mælkefattige Tider af Aaret kniber det forMælke­ kompagniernes faste Leverandører at skaffe den tilstrækkelige Mælk, og man maa da ty til fjerntliggende Landmejerier. Nu er ikke alene de sjællandske Mælkeleverandører inddraget — ogsaa Landmænd paa Lolland-Falster og Fyn leverer til Kø- 80