MælkerietEnigheden_1897-1947

vanskeligere, at ogsaa Smørmejerierne paa Landet fik Interesse for Osten. I den første Tid var Osteproduktionen dog forbe­ holdt Hjemmemarkedet, hvor den konkurrerede indført Ost ud. KØBENHAVNERNE DRIKKER MERE MÆLK Den Stigning i Mælketilførslerne til Hovedstaden paa 50 %, som er omtalt ovenfor, er betydelig større end Tilvæksten i Befolkningen. Storkøbenhavn voksede i Tiden 1898 til 1914 med 30%. Mælkeforbruget er altsaa steget. Det hænger først og fremmest sammen med, at Varens Kvalitet er blevet bedre. Prisen paa Konsummælk er derimod ikke faldet, tværtimod, den udviste en ikke ringe Stigning. Sødmælk i Flaske kostede i 1901 16 Øre Potten, i 1914 var den 19 Øre pr. Potteflaske, de andre Mælkesorter steg tilsvarende. Morsomt er det, naar man ser Mælkepriserne, at konstatere den ganske ringe Forskel, der er mellem Priserne paa Mælk i Løsmaal og i Flasker. De Principper, som »Enigheden« byggede paa, og som efter »Enigheden«s Start vandt Tilslutning i hele den københavnske Mælkeforsyning, gik bl. a. ud paa, at Mælken skulde leveres i Flasker. For at gøre denne hygiejniske Salgsmetode mere populær, holdtes Prisforskellen paa Mælk i Løsmaal og i Flasker ganske lav. Prisen paa Konsummælk steg i Tiden fra Aarhundredskiftet og op til første Verdenskrig med 20%. Det er vanskeligt at fremføre noget Tal til direkte Sammenligning hermed. I vor Tid vilde man se paa Detailpristallet og herud fra konstatere, om Stigningen havde været større eller mindre end Stigningen i Prisniveauet. Det var imidlertid først Verdenskrigens enorme Tryk paa Priserne, der gav Stødet til Udarbejdelsen af et egent­ ligt Detailpristal. Engrospristallet var fra 1897 til 1913 steget 75