Love,ReglementerOgTakster_1913
t$J -.«FîÂ- S -
r fW fív i-- . V >
- ■'*;
■Tï^-P'''
r'-A^yf’-j^Zz z**'
■
i ,
•¡:'
-- '2V.-íAV:«^.
"fi -.>; . >..‘ ; ■-
292630913
* , m :S‘ *« : <
3 101 KBbenhavns kommune -------------
M a g . 09.6594 Lo
LOVE, REGLEMENTER O G TAKSTER
VEDRØRENDE
KØBENHAVNS HAVN
‘¡(-O h (■; yj
BESTEMMELSER VEDRØRENDE KØBENHAVNS HAVNS ADMINISTRATION
I n d h o l d .
I. Lov Nr. 109 af 29. April 1913 om Bestyrelsen af Køben havns Havnevæsen, som ændret ved Lov Nr. 78 af 29. Marts 1924. II. Vedtægt af 30. Marts 1914 for Bestyrelsen, af „Køben havns Havn med senere Ændringer. / / ]% . III. Reglement af 4. Juli 1928 for Ordens Overholdelse m. m. i Københavns Havn med senere Ændringer indtil. . . .
I 2,2,94
A
Lo v Nr. 109 af 29. April 1913 om
Bestyrelsen af Københavns Havnevæsen,*) som ændret ved Lov Nr. 78 af 29. Marts 1924.**)
§ 1. Københavns Handelshavn er en selvejende Institution, der ledes af en Havnebestyrelse.
Handel og Søfart, 2 vælges af Folketinget, 2 af Landstinget, 2 af Københavns Magistrat, 2 af Københavns Borgerrepræ sentanter, 2 af Grosserer-Societetets Komité og, efter derom af Ministeren for Handel og Søfart nærmere fastsatte Reg ler, 4 — nemlig 2 for Skibsfarten og 2 for Industrien ■— af de Hovedorganisationer af Skibsredere og Industridrivende, som af sidstnævnte Minister anses for nærmest interesse rede i Københavns Havneforhold. Havnebestyrelsen vælger af Ministeren for offentlige Arbejder, 1 af Ministeren for en Næstformand af sin Midb
*) Lovtid. 1913 A S. 593—95. **) Lovtid. 1924 A S. 242.
2
Alle Udnævnelser og Yalg af ovennævnte 16 Medlemmer af Havnebestyrelsen gælder for 6 Aar ad Gangen. Dør eller udtræder noget Medlem inden Udløbet af en løbende 6-aarig Periode, foretages ny Udnævnelse eller Valg for den tilbageværende Del af Perioden. ► Havnebestyrelsens Medlemmer oppebærer som saadan- ne in tet Vederlag. Havnebestyrelsen kan hidenfor de ved den til enhver Tid gældende Lovgivning fastsatte Grænser tage Beslutning om alle Havnevæsenet vedrørende Anliggender i Henhold til en af Havnebestyrelsen udarbejdet' og af Ministeren for offentlige Arbejder stadfæ stet Vedtægt, i hvilken der gives nærmere Bestemmelser om: a. Havnebestyrelsens Forretningsorden; b. Havnedirektørens Myndigheds- og Virkeomraade; c. Havneforvaltningens Embeds- og Bestillingsmænd; d. H avnebudgettets Affattelse og Regnskabsvæsenets Ordning. Godkendelse af Ministeren for offentlige Arbejder kræ ves til Beslutning om: a. Optagelse af Laan; b. Udfærdigelse af Ordensreglementer; c. Ændringer i de hidtil gældende Afgiftsbestemmelser eller Indførelse af nye Afgifter; d. Udvidelse af Havnens Grænser; e. Spørgsmaal, hvis Afgørelse har Betydning for Havnens Benyttelse som Orlogshavn eller for Landets Forsvar; f. Afhændelse af Vandarealer, Grundarealer, Bolværker eller anden fast Ejendom, som tilhører Havnen; g. Gennemførelsen af saadanne af Havnebestyrelsen ved tagne Foranstaltninger, som af Havnedirektøren i en til Bestyrelsen afgiven skriftlig begrundet Indsigelse erklæres for at staa i Strid med Havnens resser. 3.
3
Spørgsmaal 0 111 Omfanget af Havnebestyrelsens Myn- dighedsomraade i Henhold til de i nærværende Paragraf trufne Bestemmelser afgøres i Tvivlstilfælde af Ministeren for offentlige Arbejder, der til enhver Tid kan forlange sig tilstillet alle til saadanne Spørgsmaals Afgørelse fornødne Oplysninger. § 4‘ Havnedirektøren, der leder Havnevæsenets D rift i H en hold til den gældende Lovgivning og de af Havnebestyrel sen trufne Bestemmelser, udnævnes og afskediges af Mini steren for offentlige Arbejder efter Indstilling af H avne bestyrelsen. Hans Lønning fastsæ ttes af Ministeren efter indhentet E rklæring fra Havnebestyrelsen. H an er pen sionsberettiget i Overensstemmelse med Reglerne i Lov af 5. Janu ar 1851. H ar han tidligere været i S tatens Tjeneste, medregnes hans i saadan Tjeneste erhvervede Pensions- anciennetet som pensionsgivende ved Havnevæsenet, for saa vidt han ikke oppebærer Pension af Statskassen. Havnedirektøren overværer Havnebestyrelsens Møder og kan deltage i Forhandlingerne. § 5. I Havnebestyrelsens Forretningsorden træffes Bestem melse om, at Bestyrelsens Formand skal sammenkalde Be styrelsen til Møde, naar et nærmere bestem t Antal Med lemmer eller Havnedirektøren forlanger det, at Bestyrel sens Møder er offentlige, men a t Sager, hvis Beskaffenhed gør det nødvendigt eller tilraadeligt, kan behandles for luk kede Døre, og at Medlemmer, der har p riv at Interesse i en Sags Afgørelse, skal vige deres Sæde i Bestyrelsen under dens Behandling. Bestyrelsen holder som Regel Møde een Gang maanedlig. § 6.*) Ministeren for offentlige Arbejder fastsæ tter Takster for Benyttelsen af Københavns H avn efter derom a t have indhentet Betænkning fra Havnebestyrelsen. *) Jfr. Lov Nr. 78 af 29. Marts 1924, Lovtid. 1924 A S. 242.
4
¿Lov af 30. December 1858 om Bestyrelsen af Københavns Havnevæsen, § 10 i Lov Nr. 44 af 31. Marts 1891 om An læg af en Frihavn ved København sam t om Nedsættelse af Havneafgiften til Københavns H avn m. v . , ^ § 5 i Lov Nr. 64 af 7. April 1899 om Tillæg til sidstnævnte Lovj ophæves. § 7.
Nærværende Lov træder i K raft den 1. Januar 1914.
A/s J. H. SCHULTZ KØBENHAVN
Heri Rettelser indtil-^49^8.
Vedtægt for Bestyrelsen for Københavns Havn,
stadfæstet 30. Marts 1914 af Ministeren for offentlige Arbejder, jfr. Bekg. Nr. 40 af nævnte Dato, Lovtidende for 1914 Afd. B S. 193.
I. Havnebestyrelsen. § 1. Københavns Handelshavn er en selvejende Institution, der ledes af en Havnebestyrelse. § 2 . Havnebestyrelsen bestaar af Overpræ sidenten i Køben havn som Formand og 16 Medlemmei^Jivoraf 1 udnævnes af M inisteren for offentlige Arbejder, 1 af Ministeren for Handel og Søfart, 2 vælges af Folketinget, 2 af L andstin get, 2 af Københavns Magistrat, 2 af Københavns .Borger repræ sentanter, 2 af G rosserer-Societetets Komité og, efter derom af Ministeren for Handel og Søfart næ rmere fast satte Regler, 4 nemlig 2 for Skibsfarten og 2 for Indu strien — af de Hovedorganisationer af Skibsredere og In dustridrivende, som af sidstnævnte M inister anses for næ r mest interesserede i Københavns Havneforhold. Havne bestyrelsen væ lger for 1 Aar ad Gangen en Næstformand af sin Midte. ) Alle Udnævnelser og Valg af ovennævnte 16 Medlem mer af H avnebestyrelsen gæ lder for 6 Aar ad Gangen. Dør eller udtræder noget Medlem inden Udløbet af en
2
løbende 6-aarig Periode, foretages ny Udnævnelse eller Valg for den tilbagevæ rende Del af Perioden. Havnebestyrelsens Medlemmer oppebærer som saa- danne intet Vederlag. § 3. Havnebestyrelsen kan indenfor de ved den til enhver Tid gældende Lovgivning fastsatte G rænser tage Beslut ning om alle Havnevæsenet vedrørende Anliggender i Hen hold til næ rvæ rende Vedtægt. Godkendelse af Ministeren for offentlige A rbejder k ræ ves til Beslutninger om: a. Optagelse af Laan; b. Udfæ rdigelse af O rdensreglementer; c. Æ ndringer i de hidtil gældende Afgiftsbestemmelser e. Spørgsmaal, hvis Afgørelse h ar Betydning for Havnens Benyttelse som Orlogshavn eller for Landets Forsvar; f. Afhændelse af Vandarealer, G rundarealer, Bolværker eller anden fast Ejendom, som tilhører Havnen; g. Gennemførelsen af saadanne af Havnebestyrelsen ved tagne Foranstaltninger, som af H avnedirektøren i en til Bestyrelsen afgiven skriftlig begrundet Indsigelse erklæ res for at staa i Strid med Havnens Interesser. Spørgsmaal om Omfanget af Havnebestyrelsens Myn- dighedsomraade i Henhold til de i næ rvæ rende Paragraf trufne Bestemmelser afgøres i Tvivlstilfælde af M inisteren for offentlige Arbejder, der til enhver Tid kan forlange sig tilstillet alle til saadanne Spørgsmaals Afgørelse fornødne Oplysninger. I I. Havnebestyrelsens Forretningsorden. § 4. Havnebestyrelsen holder som Regel ordinæ rt Møde een Gang maanedlig. eller Indførelse af nye Afgifter; d. Udvidelse af Havnens Grænser;
3
Ekstraordinæ re Møder afholdes, saa ofte Formanden anser det for nødvendigt eller det skriftlig forlanges af,J>_ af Bestyrelsens Medlemmer eller af Havnedirektøren. Medlemmerne indkaldes ved sæ rlig Tilsigelse, ordent ligvis med mindst 6 Dages Yarsel. Ved Tilsigelsen med deles skriftlig Underretning om, hvilke Sager der vil komme til Forhandling. En Dagsorden over de Sager, der skal undergives offentlig Behandling, kan af Formanden tilstilles de Dag blade, som han bestemmer. § 5. De Sager, der skal til Forhandling, frem lægges til E ftersyn mindst i de to sidste Dage førend Mødet. E fter Formandens Bestemmelse kan Sager sæ ttes i Cirkulation mellem Bestyrelsens Medlemmer, ligesom F o r manden kan lade Sagerne trykke og omsende eller omdele forinden Forhandlingen. § 6 . Udenfor Dagsordenen kan en Sag foretages, naar F o r slag stilles derom af Formanden eller af 5 Medlemmer, og naar 21 3 af de mødende sam tykker deri. Dog kan Sager, der kun indeholder en Meddelelse til Bestyrelsen, altid foretages udenfor T)agsordenen. Bestyrelsen kan, naar derom stilles Forslag, beslutte at udsæ tte en Sags Behandling; Forslaget derom kan stil les, saa længe Sagen ikke har fundet sin Afgørelse. § 7. De Medlemmer, der er forhindrede fra at væ re til Stede i et eller flere Møder, har at anmelde det for F o r manden, og det bliver altid at bemærke i Protokollen, hvilke Medlemmer der enten med eller uden Opgivelse af Forfald er fraværende. Havnebestyrelsen kan ikke tage Beslutning, medmin dre Halvdelen af dens Medlemmer er til Stede.
4
§ 8 .
Havnebestyrelsens Møder afholdes paa det af Besty relsen bestem te Sted. Møderne er offentlige. F ra offentlig Behandling und tages dog a. Sager om Embeders Besæ ttelse, Pensioner, Lønnings tillæg og andre Sager, hvorved personlige Forhold kommer i Betragtning, b. Sager om Afhændelse, Bortleje eller Køb af Arealer eller Bolværker og c. andre Sager, naar det efter Forslag af Formanden eller 5 af Bestyrelsens Medlemmer vedtages, at offent lig Forhandling ikke skal finde Sted. Opkastes der Tvivl, om en Sag henhører til de i Litr. a. og b. ommeldte Tilfælde, bliver Spørgsmaalet derom paa Forlangende at afgøre ved Afstemning; ligeledes bliver det efter Forslag af Formanden eller af 5 Medlemmer at sæ tte under Afstemning, om nogen Sag, henhørende, under Litr. a. eller b., skal behandles offentligt. Om Sager, der unddrages offentlig Behandling, er Medlemmerne, medmindre Formanden tillader andet, for pligtede til at bevare Tavshed, indtil Sagerne meddeles i den offentlige Beretning. § 9. Formanden leder Forhandlingerne i Møderne, bestem mer alt, hvad der hører til god Ordens Vedligeholdelse, og frem sæ tter, naar en Sag er behørig drøftet, de Spørgs- maal, over hvilke der skal stemmes. løv rig t staar det ham frit for, om han ønsker det, at lade Spørgsmaal, der er forbeholdte hans egen Afgørelse, og navnlig F rem sæ ttelse af de Punkter, der skal stilles under Afstemning, afgøres af Havnebestyrelsen. Enhver, der ønsker at tage Ordet, henvender sig der om til Formanden, og hvis flere ønsker at tale, bestemmer han den Orden, hvori dette bør ske.
5
Formandens Kendelse angaaende den fornødne Orden i Mødet er ethvert Medlem pligtigt at underkaste sig. I Formandens Forfald varetages hans Forretninger af Næstformanden. § 10 . Formanden modtager, og aabner alle til H avnebestyrel sen indløbende Skrivelser, lader ved S ekretæ ren føre Jo u r nal over alle indkommende Sager, der vedrører Havne bestyrelsen, og en Brevbog over alle afgaaende Breve. Han lader efter Møderne udfærdige de fornødne Meddelelser, Indstillinger og E rklæ ringer saavel som Ekspeditioner om A nsæ ttelser og Afskedigelser overensstemmende med det af Bestyrelsen vedtagne; Bestyrelsens S ek retæ r har efter hans Anvisning at gøre Udkast til Udfærdigelserne. Løbende Sager kan ban paa Bestyrelsens Vegne ekspe dere, uden at de forud har væ ret den forelagte. Om hvad der saaledes er passeret siden sidste Møde, meddeles der Medlemmerne Underretning i det paafølgende Møde. Formanden drager Omsorg for alt, hvad der vedrører Havnebestyrelsens Lokalers Benyttelse og Anskaffelsen af de fornødne Rekvisiter. De herved foraarsagede Udgifter saavel som Udgifter til Kontorrekvisiter, Trykning og lig nende foranlediger han anvist til Udbetaling af Havne kassen. § 11 . Over de Sager, der foretages i Bestyrelsesmøderne, og de med Hensyn til disse stedfundne Vedtagelser føres Protokol af S ekretæ ren efter Formandens Anvisning. Protokollen underskrives af Formanden og Sekretæ ren. Det staar Medlemmer frit for at forlange deres Af stemning tilført Protokollen. § 12 . Over Forhandlingerne i de offentlige Møder affatter Referenten paa stenografisk Grundlag en Beretning, der trykkes og omdeles til Medlemmerne. Om Udfaldet af de
6 Sager, der er unddragne offentlig Behandling, kan efter Formandens Bestemmelse Meddelelse optages i Beretnin gen. Forhandlingerne om disse Sager, hvoraf et skriftligt R eferat opbevares, kan, hvor Omstændighederne taler der for, ved Aarets Slutning meddeles i et Tillæg til Beretnin- ningen. § 13. Ønsker et Medlem at indbringe en Sag til Forhandling i Havnebestyrelsen, maa han indgive en skriftlig Begæring derom til Formanden, der forelægger den for Bestyrelsen. § 14. Naar Formanden finder Anledning dertil, eller naar_5 Medlemmer forlanger det, sæ ttes det uden Forhandling under Afstemning, om Afslutning af den foreliggende Sags Forhandling skal finde Sted og Afstemning foretages. § 15. I Reglen underkastes Sagerne kun een Behandling i Havnebestyrelsen; dog staar det denne frit for paa ethvert S tandpunkt af Forhandlingen, n aar Forslag fremkommer derom, at vedtage, at en Sag skal undergives to eller flere Behandlinger. Det aarlige Budget, saavel som alle Sager, der med fører større Pengebevillinger, skal ordentligvis undergives to Behandlinger. § 16. Æ ndringsforslag kan i enhver Sag frem sæ ttes, saa længe Forhandlingen ikke er sluttet til Foretagelse af Af stemning; de behøver hverken at frem sæ ttes eller for beholdes under første eller anden Behandling af Sager, der senere skal undergives anden eller tredie Behandling; men Bestyrelsen kan med Hensyn til Sager, som under gives flere Behandlinger, vedtage at foreskrive en F rist for Æ ndringsforslags Frem læggelse, og i saa Fald kan de ikke senere fremsættes, uden at Bestyrelsen sam tykker deri.
7 Forslag til F orandringer i Ændringsforslag, der forud er indkaldte og bragte til Medlemmernes Kundskab, kan fremkomme indtil Begyndelsen af det Møde, i hvilket de skal behandles. Senere kan saadanne Underændringsfor slag kun fremkomme med Bestyrelsens Samtykke. Deling af et Afstemningspunkt kan forlanges saa længe Afstemning ikke er begyndt. § 17. I alle Tilfælde gør simpel Stemmeflerhed Udslaget. I Tilfælde af Stemmelighed gør Formandens Stemme Udslaget. Naar Formanden mener at kunne skønne Bestyrelsens Mening om et Forslag uden Afstemning, og saadan ikke forlanges af noget Medlem, kan Sagen afgøres ved F o r mandens Erklæ ring. Valg foregaar i Reglen ved skriftlig Afstemning. E fter Formandens Skøn kan dog Afstemningen foregaa paa anden Maade, ligesom han kan erklæ re Valget for fore taget uden Afstemning efter ovenstaaende Regel. § 18. Naar 5 Medlemmer forinden Valget af et Udvalg eller af Revisorer forlanger det, skal Valget foregaa paa føl gende Maade. De afgivne Stemmesedlers Antal deles med Antallet af de Personer, som skal vælges, og det derved fremkomne Forholdstal, med Bortkastelse af Brøken, lægges til Grund for Valget. E fter at Stemmesedlerne er nedlagte og blan dede i en Urne, frem tager Formanden dem derefter een for een og oplæser det første paa hver af dem anførte Navn, hvilket nedskrives af Sekretæ ren. De Sedler, paa hvilke det samme Navn er anført øverst, lægges sammen, og saa snart et Navn er forekommet saa ofte, at de derpaa faldne Stemmer har naaet det udfundne Forholdstal, standses der med Oplæsningen. Naar en E ftertæ lling af
8
Stemmesedlerne har godtgjort Rigtigheden af det ned- skrevne Stemmetal, erklæ res den paagæ ldende for valgt. Derpaa fortsæ ttes med Oplæsningen af de tilbage staaende Stemmesedler saaledes, at hvor paa nogen af disse den allerede valgtes Navn findes som det første, udslettes dette, og det næ ste Navn betragtes da som først skrevet. Naar paany det fornævnte Forholdstal af Stemmer forekommer for nogen, forholdes atter paa den nys beskrevne Maade, og naar dette Valg derved er blevet afgjort, fortsæ ttes atter Oplæsningen med Iagttagelse af den foran beskrevne Frem - gangsmaade, saaledes at Navnene paa de allerede valgte, hvor de er først anførte, udslettes, indtil samtlige Stemme sedler er gennemgaaede, eller det hele Antal, der skal vælges, er valgt. For saa vidt ikke endnu herved alle Valg er opnaaede, foretages Valg paa de manglende med simpel Stemmeflerhed efter Reglerne i § 17. § 19. Naar en Sag forekommer, i hvis Afgørelse et Medlem har privat Interesse, skal han, førend Sagens Behandling begynder, forlade Forsam lingen, medmindre Forsamlingen opfordrer ham til at blive til Stede for at give Oplysninger og Forklaringer; under Afstemningen bør han derimod altid vige sit Sæde. Om en Sag er af den Beskaffenhed, at et Medlem bør vige sit Sæde, afgøres af Formanden eller, hvis det forlanges, ved Forsam lingens Afstemning. § 20 . Naar Bestyrelsen finder, at en Sag er af den Beskaf fenhed, at den bør prøves af et Udvalg, bliver et saadant at nedsæ tte. Udvalget skal bestaa af et ulige, i hvert enkelt Tilfælde af Bestyrelsen bestem t Antal Medlemmer. Havnebestyrelsens Formand kan ikke vælges ind i noget Udvalg, medmindre han er villig dertil. Udvalget har da at fremme Sagen saa hurtig som muligt og afgive skriftlig Betænkning, der tilstilles Formanden, som lader den trykke eller paa anden Maade mangfoldiggøre og omsende til
9
Medlemmerne, Udvalget væ lger selv sin Formand, som an sæ tter Mødetiderne. Havnebestyrelsen kan ogsaa beslutte at henvise en Sag til et i en anden Anledning nedsat Udvalg, og at lade en Sag, hvorom Udvalget allerede har afgivet Betænkning, igen udgaa til Udvalgsbehandling. Forslag om Udvalgets Nedsættelse, om Henvisning til et tidligere nedsat Udvalg og om gentagen Udvalgsbehand ling kan frem sæ ttes paa ethvert Trin af Sagen, saa længe Afstemningen ikke er begyndt. Naar et saadant Forslag fremkommer, efter at Forhandlingen over Sagen selv er begyndt, standses denne, hvorefter det forhandles og af gøres, om Forslaget skal tages til Følge. § 21 . Til Varetagelse af enkelte Grene af den Havnebesty relsen paahvilende Virksomhed kan Bestyrelsen vælge staaende Udvalg. Om saadanne Udvalgs Sammensætning og Myndighed bliver der i hvert enkelt Tilfælde at træffe Bestemmelse af Havnebestyrelsen.*) ') I sit Møde den 23. December 1915 har Havnebestyrelsen ved taget, at der nedsættes et staaende Udvalg, som bemyndiges til paa Havnebestyrelsens Vegne — naar Havnedirektøren op lyser, at en Afgørelse inden Havnebestyrelsens næste Møde er ønskelig — at tage Beslutning med Hensyn til Bortleje og Bort forpagtning paa indtil 10 Aar af Havnevæsenets faste Ejen domme. Udvalget bestaar af Formanden eller i hans Forfald Næst formanden samt to af Havnebestyrelsens paa dens sidste Møde i hvert Kalenderaar valgte Medlemmer. Formanden, eventuelt Næstformanden, leder Udvalgets Forhandlinger og kan efter Omstændighederne lade Sagerne afgøre ved skriftlig Votering. I sit Møde den 27. Maj 1938 har Havnebestyrelsen ved taget, at der nedsættes et staaende Udvalg, som bemyndiges til paa Havnebestyrelsens Vegne at træffe Afgørelse i opstaa- ende Spørgsmaal om Fortolkning af Havnens Takster, saaledes at Sagerne efter Udvalgets Behandling vil kunne videresendes til Ministeriets Afgørelse. Om disse Udvalgs Beslutninger gives der Meddelelse til Havnebestyrelsen paa dennes først forefaldende Møde.
1 0
§ 22.
Havnebestyrelsen kan efter Samraad med Havnedirek tøren kalde en eller flere af Havnens Embeds- eller Be- stillingsmænd til Stede i Bestyrelsens Møde for at give Oplysninger. § 28. Havnebestyrelsens S ekretæ r og Referenten vælges af Bestyrelsen. Fornøden Assistance for S ekretæ ren samt Bud antages af Formanden. S ekretæ ren lønnes med 2400*) Kr. aarlig; Forandring heri kan dog vedtages af Bestyrelsen. Foruden de i §§ 10 og 11 angivne Forretninger, nemlig Førelse af Journal og Kopibog med tilhørende Registre, Affattelse af Register til R eferatet af Forhandlingerne, Besørgelse af Protokoltilførsler i Møderne samt Affattelse og Udfæ rdigelse af Skrivelser m. m. efter Formandens Anvisning, besørger Sekretæ ren endvidere bl. a. Affattelse af Dagsordenen for Møderne, Udsendelse af Tilsigelser til Medlemmerne og Bladene samt fører Tilsyn med Havne bestyrelsens Arkiv, hvorhos han paa Begæring af For- mændene for de af Havnebestyrelsen nedsatte Udvalg- yder disse Hjælp til Indhentning af Oplysninger, Renskriv ning og Trykning, eventuelt med Korrekturlæsning. Honorar til Referenten samt Udgifter til Kontorassi stance og Budtjeneste bevilges paa Havnevæsenets aarlige Budgetter. Virksomhed i de i denne § omhandlede Stillinger med fører ikke Pensionsberettigelse. III. Havnedirektørens Myndigheds- og Virkeomraade. § 24. Havnedirektøren udnævnes og afskediges af Ministe ren for offentlige Arbejder efter Indstilling af Havnebesty-
*) Jfr. Bekg. Nr. 94 af 23. Dec. 1919, Lovtid. 1919 B S. 594.
1 1
reisen. Hans Lønning fastsæ ttes af Ministeren efter ind hentet E rklæ ring fra Havnebestyrelsen. Han er pensionsberettiget i Overensstemmelse med Reglerne i Lov af 5te Ja n u ar 1851. H ar lian tidligere væ ret i Statens Tjeneste, medregnes hans i saadan T jeneste er hvervede Pensionsanciennitet som pensionsgivende ved Havnevæsenet, for saa vidt han ikke oppebæ rer Pension af Statskassen. Hans Enke og Børn er pensionsberettigede i Henhold til Bestemmelserne i næ rvæ rende V edtægts Afsnit V.~) § 25. Havnedirektøren overvæ rer Havnebestyrelsens Møder og kan deltage i Forhandlingerne. § 26. Havnedirektøren leder Havnevæsenets Drift i Henhold til den gældende Lovgivning og de af Havnebestyrelsen trufne Bestemmelser. Han er Foresat for samtlige Em beds- og Bestillingsmænd under Havneforvaltningen. Han indgiver Forslag til Havnebestyrelsen om F oran staltninger, som efter hans Skøn vil væ re til Fremme af Havnens Tarv, ligesom han, n aar Tillæg til det af Havne bestyrelsen vedtagne Budget viser sig nødvendige, derom gør Indstilling til Bestyrelsen snarest ske kan. Han afgiver E rklæ ring til Havnebestyrelsen eller de af samme nedsatte Udvalg, naar saadan afæskes ham. Naar en foreliggende Sag efter Havnedirektørens F o r mening kræver Godkendelse af M inisteren for offentlige Arbejder overensstemmende med Reglerne i § 8 a—f, frem drager han dette i den af ham i Sagen afgivne Indstilling- eller Erklæring.
*) Jir. Bekg. Nr. 82 af 14. Aug. 1922, Lovtid. 1922 B S. 740.
12
§ 27 .
Havnedirektøren udfæ rdiger de i Anledning af Havne væsenets Drift fornødne Ekspeditioner, modtager Havne væsenets Ind tæ g ter og anviser de til Udgifter ved Havne væsenet nødvendige Beløb inden for de ved Budgettet og Tillægsbevillinger bestem te Grænser. De Beslutninger af Havnebestyrelsen, som er ham meddelte, bringer han til Udførelse samt udfæ rdiger og underskriver paa Havnens Vegne de herved foranledigede Dokumenter. Han affatter Forslag til Havnevæsenets aarlige Bud get, leder Havnevæsenets Bogholderi samt Kasse- og Regn skabsvæsen og aflægger Havnevæsenets aarlige Regnskab. Han har Ansvaret for Havnevæsenets K apitaler og foretager mindst 4 Gange aarlig et E ftersyn af Kasse beholdningen. Om disse E ftersyn optager han hver Gang en Protokol. Kassereren h ar iøvrigt Ansvaret for Kasse beholdningen. § 28. Havnedirektøren kan, hvis han dertil beskikkes, være Medlem af Bestyrelsen for Københavns F rihavns-Aktiesel skab. Iøvrigt maa han ikke uden Tilladelse af Havnebesty relsen paatage sig nogen anden offentlig eller privat lønnet Virksomhed. IV . H avneforvaltningens Embeds- og Bestillingsmænd. § 29.*) Ved Havneforvaltningen kan ansæ ttes følgende:
1 Kontorchef, 1 Bogholder, 1 Fuldmægtig, 1 K asserer^/ I n c l k J b s / é t U r , 1 Havnebygmester,
*) Ny Affattelse af § 29, jfr. Bekg. Nr. 82 af 14. Aug. 1922, Lov tid. 1922 B S. 740. Paragraffens Affattelse atter ændret ved Ministeriets Besolutioner af 11. December 1935 og 15. Juni 1938.
13
3 Afdelingsingeniører, 3 Havneingeniører, 1 Havnekaptajn og 5 Havnefogder.
Forandringer i ovennævnte Stillingers Virksomheds- og Myndighedsomraade saavel som i Betegnelsen af dem kan vedtages af Havnebestyrelsen, dog at Samtykke fra Ministeriet for offentlige A rbejder kræves. § 30.*) De i § 29 nævnte ansæ ttes og afskediges af Havne bestyrelsen efter forud indhentet E rklæ ring fra Havne direktøren. Deres Lønning fastsæ ttes af Havnebestyrelsen. § 31.*) Uden Havnebestyrelsens Tilladelse kan ingen af de i § 29 ommeldte beklæde nogen anden offentlig eller privat lønnet Stilling. § 32.*) Havnedirektøren antager de øvrige Funktionæ rer ved Havnevæsenet i et.saad an t Omfang, som fastsæ ttes ved de aarlige Budgetter. De Funktionæ rer, der antages af Havne direktøren, afskediges ogsaa af ham. Saafrem t Vedkom mende er pensionsberettiget, maa H avnedirektøren dog forinden Afskedigelsen erhverve Havnebestyrelsens Sam tykke til denne. Uden Havnedirektørens Tilladelse kan ingen af de af ham ansatte beklæde nogen anden offentlig eller privat lønnet Stilling. § 33.*) Enhver under Havnevæsenet ansat er pligtig at under*) Ny Affattelse af § § 30 -33, jfr. Bekg. Nr. 82 af 14. Aug. 1922,
Lovtid. 1922 B S. 740; § § 32—33 svarende til tidligere § 33 med forskellige Ændringer i Henhold til samme Bekendt gørelse.
14 kaste sig de F orandringer i hans T jenesteforretningers Omfang og Beskaffenhed, som maatte blive bestem t, uden at det er fornødent, at noget dertil sigtende Forbehold er optaget i hans Ansættelsesbrev. For alle paa Maanedsløn ansatte gæ lder følgende Reg ler med Hensyn til Afsked: a. Afsked kan til enhver Tid forlanges med B Maaneders Varsel til den 1. i en Maaned. b. Der tilkommer den, der afskediges uden Ansøgning, et Varsel paa B Maaneder. Hvis Afskedigelsen er be grundet i T jenesteforseelser eller i en i den offentlige Mening vanæ rende Handling, kan Afskedigelsen dog ske med kortere Varsel eller uden Varsel; det samme gælder, hvis Ansøgning ikke rettidig er indgivet i det i § 38, 2det Stk. nævnte Tilfælde. For enkelte mere underordnede Stillinger vil der af H avnedirektøren kunne træ ffes Aftale om et kortere Op sigelsesvarsel end 3 Maaneder. § 34.*) Begæ ringer fra Havnedirektøren om Orlov afgøres af Havnebestyrelsens Formand. E r Havnedirektøren forhin d ret i at varetage sine Embedsforretninger, fungerer Havneforvaltningens Kontorchef i hans Sted, medmindre M inisteren for offentlige Arbejder efter Indstilling af H avnebestyrelsen maatte finde Anledning til at konstituere en anden til midlertidig at bestyre Embedet. Orlov til de i §§ 29 og 32 nævnte meddeles af Havnedirektøren. V. Pensionsbestemmelser for Københavns Havnevæsen *) § 35. De i § 29 nævnte er berettigede til Pension for sig selv og for deres efterladte Enke samt til Børnepension i Hen hold til Reglerne i næ rvæ rende Afsnit.
*) Jfr. Bekg. Nr. 82 af 14. Aug. 1922, Lovtid. for 1922 B S. 740.
15 Det samme gæ lder om andre i Havnevæsenets T jeneste værende Personer, hvis faste Tjenesteforhold h ar givet sig Udtryk derved, at der er givet dem Ansæ ttelsesbrev med udtrykkelig Angivelse af Pensionsret. Bestemmelse om, i hvilket Omfang dette skal ske, tages af Havnebestyrelsen. Enhver, der ansæ ttes efter denne V edtægts Ik ra fttræ den, skal være pligtig til at finde sig i de af Havnebesty relsen med Ministerens Stadfæstelse vedtagne Æ ndringer i Reglerne i næ rvæ rende Afsnit med Hensyn til Egenpen sion, Enkepension og Børnepension. § 36.*) Pensionerne afholdes af Havnekassen og udbetales med Vi 2 maanedlig forud. Som B idrag til Dækning af Ud gifterne ved Pensioneringen afkortes der ved hver Løn ningsudbetaling 5 pCt. i den vedkommende P ensionsberet tigede tillagte pensionsgivende Lønningsindtægt. E fter- indtægtsnydende lider tilsvarende F radrag, jfr. Reglerne i § 44. Saafrem t en Funktionæ r, bortset fra de i § 42 omhand lede Tilfælde, afskediges uden Pension, udbetales der ham ved Afskedigelsen de af ham til Pensionering indbetalte Beløb uden Renter. I andre Tilfælde forbliver de afkortede Beløb i Havnekassen, selv om der ikke efter Funktionæ rens Afskedigelse eller Død bliver nogen Pension at udbetale til ham selv eller til hans Enke eller Børn. § 37.**) Pensionen beregnes efter vedkommende Pensionsberet- tigedes pensionsgivende Lønningsindtægt og Pensionsalder. *) Jfr. Min. f. off. Arbejders Resol. af 14. September 1927 med Gyldighed fra 1. Januar 1928 og Min. f. off. Arbejders Resol. af 15. Juni 1938 med Gyldighed fra 1. April 1938. **) Affattelsen af § 37 ændret ved Ministeriet for offentlige Ar bejders Resol. af 15. Juni 1938 med Gyldighed fra 1. April 1938.
16 Som pensionsgivende Lønningsindtægt betragtes de samme Beløb som de, hvoraf det 5 pCt. F radrag beregnes, nemlig foruden den for vedkommende T jenestestilling nor merede faste Løn — Grundløn med Alderstillæg — tillige Værdien af fri Bolig eller lignende, naar saadant er tillagt de Paagæ ldende som en Del af deres Lønning. Persønlige Lønningstillæg medregnes kun som pensionsgivende Løn ningsindtægt, for saa vidt dette maatte blive sæ rligt bestemt. Pensionsalderen regnes fra det Tidspunkt, da den paagæ ldende i 5 Aar efter sit fyldte 30te Aar har væ ret ansat i en pensionsberettiget Stilling under Havnevæsenet. Havnebestyrelsen kan dog tillægge enkelte ansatte forøget Pensionsanciennitet i Tilfælde, hvor det skønnes rimeligt, f. Eks. paa Grund af tidligere Ansæ ttelse i ikke-pensions- b erettiget Stilling under Havnevæsenet eller anden tid ligere Ansæ ttelse i det Offentliges Tjeneste. Naar Pension eller Ventepenge i et helt Aar ikke er hævet, hjem falder Beløbet for det Aar til Havnekassen, medmindre lovlig Forhindring bevises. § 38.*) Pension (Egenpension) tilkommer de i § 35 nasvnte Personer, naar de afskediges paa Grund af Alder eller Svagelighed eller anden dem utilregnelig Aarsag. Enhver under Havnevæsenet ansat er forpligtet til at søge sin Afsked fra Udgangen af den Maaned, hvori han fylder 70 Aar. B erettiget til at erholde Afsked med Pension efter næ rvæ rende Bestemmelser er de i § 35 nævnte, under Havnevæsenet ansatte, n aar de h ar fyldt det 65de Leveaar. Pensionen beregnes af Gennemsnittet af den i Over ensstemmelse med Reglerne i § 37 udregnede Lønnings indtægt, som Vedkommende har oppebaaret i de efter
*) Affattelsen af § 38 -ændret ved Ministeriet for offentlige Ar bejders Resol. af 15. Juni 1938 med Gyldighed fra 1. April 1938.
17
Pensionsrettens Indtræden sidst forløbne B Aar før Af skedigelsen. Hvis Pensionsalderen er mindre end B Aar, beregnes Pensionen af Gennemsnittet af Lønningsindtæg ten i hele Tjenestetiden efter Pensionsrettens Indtræden. Den, som pligtmæssig tager sin Afsked paa Grund af 70 Aars Aldersgrænsen, er berettig et til at forlange sin ved 70 Aars Alderen opnaaede Lønningsindtægt lagt til Grund for Pensionsberegningen, hvis dette giver et for ham gun stigere Resultat. Pensionens Størrelse bestemmes saaledes, at on P en sionsalder af und er 1 Aar giver 1/io af den pensionsgivende Lønnings- indtæ gt i Pension. fra 1 Aar indtil 3 Aar giver 2/io _ _ - 3 - — 5 - — 3/to _ _ _ - 5 - 7 - --- 4/.10 - 7 - ----- 10 - — ;5/io — -— — - 10 - — 12 - — 31/eo — — — - 12 - — 14 - — 32/oo _ _ _ - 14 - — 16 - — 33/eo — — ' — - 16 - — 18 - — 34/eo — — — - 18 - — 20 - — 35/ro — — — - 20 - ■— 22 - — 36/oo — — — - 22 - — 23 - — 37/eo — — — - 23 - — 24 - ' — 38/go — — — - 24 - — 25 - — 3 9 / bo ■_ — — - 25 - — 27 - — 40/«o — — — - 27 -■ — 28 - — 41/ho :— — — - 28 - og derover --- 42/60 — — — Naar nogen maatte forblive i sin Stilling efter Ind- trædeisen af det Tidspunkt, der medfører P ligt til at søge Afsked, bliver Pensionen ved Afskedigelsen at fastsæ tte, som om denne havde fundet Sted til det ommeldte Tids punkt, altsaa uden at der tages Hensyn til senere opnaaede Lønningstillæg, og uden at Pensionsalderen ved den senere Tjeneste forøges.
18
Naar nogen ved sin første Ansæ ttelse i en med P en sionsret forbunden Stilling under Havnevæsenet er fyldt sit 35te Aar, kan Havnebestyrelsen i sæ rlige Tilfælde til lægge den Paagæ ldende indtil 10 Aars yderligere P en sionsanciennitet, dog ikke før det fyldte 65. Leveaar. § 89. Hvis nogen i Havnevæsenets T jeneste ansat pensions berettiget eller med senere Adgang til Pension ansat (§ 85, 2det Stk.) kommer saaledes til Skade ved Udførelsen af sin Tjeneste, at han maa afskediges, tilkommer der ham uden Hensyn til Alder eller T jenestetid altid i Pension af den sidst oppebaarne pensionsgivende Lønningsindtægt. Udelukket fra Behandling efter næ rvæ rende P arag raf er Tilskadekomst, som den Paagæ ldende selv har hidført med Forsæ t. H ar han ved grov Uagtsomhed eller ved synlig Beruselse selv hidført eller dog væsentlig bidraget til Tilskadekomsten, kan Havnebestyrelsen bestemme, at Pensionen efter denne P arag raf skal nedsæ ttes eller bort falde. Ingen kan gøre Krav paa Pension efter foranstaaende Regel, medmindre han snarest muligt efter, at T ilskade komsten er konstateret, har anmeldt det Passerede for sin Foresatte. En under Havnevæsenet ansat, der enten paa Grund af Tilskadekomst eller af andre Aarsager bliver uskikket til at udføre den Virksomhed, hvortil han er antaget, er dog pligtig at overtage en anden efter hans Uddannelse og Helbredstilstand passende Tjenestestilling- under Havnevæsenet, for saa vidt saadan tilbydes, mod vedblivende at oppebære mindst samme Lønningsindtægt som i den forrige Stilling. I saa Tilfælde udskydes Spørgs- maalet om Pensionering til hans Afskedigelse. Vægring- ved at modtage den tilbudte nye Stilling medfører, naar Afskedigelse af denne Grund finder Sted, for de i T jenesten tilskadekomne Personers Vedkommende Behandling i pen sionsmæssig Henseende efter Reglerne i § 38, uden at Vedkommende behøver at godtgøre Alder, Svagelighed
19
eller anden ham utilregnelig A fskedigelsesaarsag; for an dre, som i Medfør af næ rvæ rende P aragraf er pligtige at overtage anden T jenestestilling end den, hvortil de er antagne, medfører Vægring herved, at de Paagæ ldende ikke kan paaberaabe sig den indtraadte H indring for F o rt sæ ttelsen af deres oprindelige Tjeneste som en dem util regnelig og følgelig til Pensionering berettigende Afske digelsesaarsag. § 40. Begæring om Afsked med Pension paa Grund af Svage lighed eller Tilskadekomst kan af Havnevæsenet fore lægges en dertil antagen Læge til E rklæ ring. Den An søgende er pligtig at fremstille sig for denne Læge til Undersøgelse, eventuelt paa Lægens Forlangende at lade sig indlægge til Undersøgelse eller Observation paa et Hospital. Udgifterne herved udredes af Havnevæsenet. § 41. Den, hvis Stilling inddrages, efter at han er fyldt 80 Aar, er, naar der ikke tilbydes ham Ansæ ttelse i en anden efter hans Uddannelse og H elbredstilstand passende T jene stestilling under Havnevæsenet med mindst samme Løn ningsindtægt som sidst tillagt ham i den inddragne Stilling, berettiget til i 5 Aar at oppebære Ventepenge. Disse skal i de 8 første Maaneder være lig med ovennævnte Ind tæ gt og derefter udgøre 21 3 af denne. I den Tid, Ventepen- gene oppebæres, er han pligtig at modtage Ansæ ttelse i en efter hans Uddannelse og H elbredstilstand passende Stil ling under Havnevæsenet med mindst samme Indtægt, som den inddragne Stilling gav. H ar han ikke inden Udløbet af 5 Aar faaet Ansæ ttelse i anden Stilling, sæ ttes han paa Pension. De Aar, i hvilke Ventepenge h ar væ ret oppe- baarne, tæ lles ved senere Pensionsberegning som Tjeneste- aar; men Pensionen beregnes efter Gennemsnitsbeløbet af den pensionsgivende Lønningsindtægt, som har væ ret oppebaaret i Tjenestestillingen, inden den Paagæ ldende kom paa Ventepenge, jfr. §§ 37 og 38.
20
§ 42 .
Den, som dømmes fra sin Stilling, saavel som den, der afskediges, fordi han h ar begaaet en i den offentlige Me ning vanæ rende Handling, taber R etten til Pension. Naar en Pensionsberettiget afskediges paa Grund af T jenesteforseelser eller paa Grund af Misligheder, der uden at medføre -Tab af Pensionsretten i Henhold til fore- gaaende Stykke svækker den for Stillingen nødvendige Agtelse og Tillid, bestemmes det af Havnebestyrelsen, hvorvidt han skal have Pension og i bekræ ftende Fald af hvilken Størrelse. § 48. Pension eller Ventepenge bortfalder: a) naar Vedkommende atter ansæ ttes eller konstitueres under Havnevæsenet i en med Pensionsberettigelse forbun den Stilling. Modtager en paa Ventepenge staaende ny Ansæ ttelse eller Konstitution i en Stilling, der giver min dre Løningsindtægt end den inddragne Stilling, beholder ban dog saa meget af Ventepengene, som er nødvendigt for til enhver Tid at bringe lians Lønningsindtægt op til det i den tidligere Stilling oppebaarne Beløb; ved senere Pensionering tages denne Del af Ventepengene i B etrag t ning som pensionsgivende personligt Tillæg. Naar en paany ansat eller konstitueret afskediges fra den nye Stilling, er han berettiget til, for saa vidt der ikke maatte tilkomme ham større Pension, at oppebære den Pension, han tid ligere har haft, eller hvorpaa han vilde have haft Krav paa det Tidspunkt, da Udbetaling af Ventepenge ophørte; b) naar det godtgøres, at den Paagæ ldendes ved Syg dom eller Tilskadekomst forvoldte U tjenstdygtighed atter er hævet, og han desuagtet næ gter at modtage fast Gen ansæ ttelse i en efter hans U4dannelse og Helbredstilstand passende Stilling med uform indsket Lønningsindtægt. Til Oplysning om den af en af de nævnte Aarsager Pensione redes Helbredstilstand er Havnevæsenet b erettiget til, saa
2 1
ofte det findes formaalstjenligt, dog ikke udover et Tids rum af 10 Aar fra Afskedigelsen at regne, at kræve sig tilstillet Lægeattest, udstedt af en af Havnevæsenet an tagen Læge, dog uden Udgift for den Pensionerede; naar denne trods Opfordring undlader at fremskaffe Lægeattest, kan Havnedirektøren standse Pensionens Udbetaling, indtil det er bevist, at U tjenstdygtigheden vedblivende bestaar; c) naar en paa Ventepenge staaende næ g ter at mod tage ny Ansættelse i en efter hans Uddannelse og Hel bredstilstand passende T jenestestilling under Havnevæse net paa de i § 41 angivne V ilkaar; d) naar den Paagæ ldende uden Tilladelse af Havne direktøren tager Ophold i Udlandet; e) naar han i et sammenhængende Tidsrum af 3 Aar ikke har hævet Pensionen eller Ventepengene uden senere at kunne bevise lovlig Forhindring; f) naar han ved Dom kendes skyldig i en i den o ffen t lige Mening vanæ rende Handling eller overbevises om inden sin Afsked at have gjort sig skyldig i saadant F o r hold, som efter § 42, 1ste Stk., vilde have medført Tab af Pensionsretten. § 44. Efterindtægt tilkommer Enker efter de under Havne væsenet ansatte Pensionsberettigede, de med senere Ad gang til Pension ansatte (§ 35, 2det Stk.), Pensionerede ell6r Ventepengenydende og udgør i de 3 Maaneder, som følger efter Dødsfaldet, et Beløb svarende til den faste Lønning med A lderstillæg og eventuelle personlige og andre Tillæg, Pension eller Ventepenge, som Manden vilde have oppebaaret, og udbetalt til samme Tidspunkter. Hvis der efterlades Særkuldsbørn af Mandens tidligere Æ g te skab, som ifølge bestaaende Regler kan faa tillagt Børne pension efter næ rvæ rende Vedtægt, skal et saa stort Be løb, som svarer til Børnepensionen efter Vedtægten, be
2 2
tragtes som tillagt Børnene som E fterindtæ gt og Resten som tillagt Enken. Samme Ret til E fterindtægt, som i Medfør af næ r væ rende P aragrafs 1ste Stk. tilkommer Enken, har i det Tilfælde, at Enke ikke efterlades, uforsørgede Børn under 18 Aar, med Hensyn til hvilke Forsørgelsespligten paa hvilede den Afdøde. Nævnte Børn indtræder, i Tilfælde af, at Enken dør i Løbet af det B Maaneders Tidsrum, i hvilket hun oppebærer E fterindtæ gt, i Enkens Ret til samme i Resten af bemeldte Tidsrum. Naar en Enke, som oppebæ rer Enkepension af Havne kassen, dør og efterlader sig uforsørgede Børn under 18 Aar, med Hensyn til hvilke Forsørgelsespligten paahvilede hende, har disse Ret til i 3 Maaneder efter Moderens Død at oppebære det samme Beløb, som hun vilde have oppe- baaret i bemeldte Tidsrum, dog at R etten til E fterindtæ gt i Henhold til foregaaende Stykke og næ rvæ rende Stykke tilsammen kun tilkommer Børnene i fulde B Maaneder efter Moderens Død. For saa vidt der med den Afdødes Stilling under Havnevæsenet var forbundet Tjenestebolig, kan Havne direktøren tilstaa de til E fterind tæ g t berettigede indenfor ets Tidsrum af 3 Maaneder Ret til at blive boende i Boligen paa de for den Afdøde fastsatte Yilkaar. Kontorlokaler og andre til tjenstligt Brug bestem te Lokaler skal dog straks fraflyttes, ligesom det efter Omstændighederne kan paalægges de E fterladte at stille i det mindste eet Be boelsesvæ relse til Raadighed for den, som skal beklæde Stillingen efter den Afdøde. I de Tilfælde, hvor Pensionen til fader- og moderløse Børn er større, end E fterindtæ gten vilde blive, træ der Børnepensionen i E fterindtægtens Sted. § 45. Enkepension tilkommer efter Udløbet af de tre Maa neder, i hvilke E fterindtæ gt oppehæres, Enker efter de i
23
§ 35 nævnte, n aar Vedkommende ved sin Død enten endnu var i Tjenesten eiler var pensioneret eller oppebar Ventepenge. Enkepensionen udgør: a) Naar Manden endnu ikke var pensionsberettiget eller ikke havde naaet en Pensionsalder af over 5 Aar, f/s af Mandens Lønningsindtægt, saaledes som denne bereg nes, naar den lægges til Grund for Egenpension; b) Naar Mandens Pensionsalder var over 5 Aar, 1U af Mandens under a) nævnte Lønningsindtægt; c) i Tilfælde, hvor Manden er omkommet ved Udførel sen af sin Tjeneste eller afgaaet ved Døden som Følge af Tilskadekomst i T jenesten eller har væ ret pensioneret af saadan Aarsag (jfr. herved § 39, 2det Stk.), 1U af Mandens sidste pensionsgivende Lønningsindtægt. Enkepensionen skal i det mindste udgøre et T3eløb lig 400 Kr., for saa vidt den ikke derved bliver større end Halvdelen af den pensionsgivende Lønningsindtægt, som Manden sidst oppebar. E r dette Tilfældet, bliver Enke pensionen at fastsæ tte lig med nævnte Halvdel. Der tillægges Enken efter en af de i § 35 nævnte for de Børn (herunder ogsaa Stedbørn og Adoptivbørn), over for hvilke han havde Forsørgelsespligt, følgende Pensions tillæg indtil hvert Barns 18de Aar: § 46.
til 1 Barn - 2 Børn - 3 —
180 Kr. aarlig 330 — —
og
450 100
for hvert Barn over 3 yderligere
Dog skal Enkepensionen i Forbindelse med de nævnte Tillæg ikke kunne overstige 3/i af Mandens sidste faste Lønningsindtægt.
24
§ 47 .
Uberettigede til Enke- og Børnepension er Tjeneste- mænds Enker, hvis Ægteskab er indgaaet efter Mandens 60de Aar eller paa hans Dødsleje eller efter, at han var afskediget med Pension, eller hvis Æ gteskab var aldeles ophævet inden Mandens Død. Enkepension bortfalder: a) naar Enken indgaar nyt Æ gteskab; b) naar hun uden Tilladelse fra Havnedirektøren tager Ophold i Udlandet; c) n aar hun i et sammenhængende Tidsrum af 8 Aar ikke har hævet Pensionen uden senere at kunne bevise lovlig Forhindring; d) n aar hun ved Dom findes skyldig i en i den offent lige Mening vanæ rende Handling. Hvis en Enkepension er bortfaldet derved, at Enken h ar indgaaet nyt Ægteskab, er hun berettiget til atter at faa den samme Pension, naar hun paany bliver Enke. I Tilfælde, hvor Enkepensionen af den under d) nævnte Aarsag bortfalder, skal dette dog ikke medføre Tab af Pensionstillæg i Henhold til § 46, men Beløbene bliver efter Enkepensionens Bortfald at udbetale til en for Børnene særlig beskikket Værge. Naar Enkepension bort falder eller er bortfaldet paa Grund af nyt Æ gteskab, kan Pensionstillæg til umyndige Børn ifølge Bestemmelse af Havnebestyrelsen bevares eller paany tilstaas, naar det godtgøres, at de økonomiske Forhold i det nye Ægteskab er saadanne, at Hensynet til Børnenes forsvarlige Op dragelse gør det fornødent eller i høj Grad ønskeligt. § 49. Under tilsvarende Betingelser, som ved § 45, Stk. 1 bestem t for Enker, kan der tilstaas uforsørgede fader- og § 48.
25
moderløse Børn (herunder Stedbørn og Adoptivbørn) af de i § 35 nævnte Personer, naar disse havde Forsørgelsespligt overfor Børnene, hver en aarlig Pension af indtil 270 Kr., men ikke under den i § 46 fastsatte Størrelse, for saa vidt og saa længe de dertil er trængende og værdige, dog ikke udover deres 18de Aar. Deres T rang og Værdighed maa aarlig godtgøres for Havnedirektøren. Samme Adgang til Børnepension efter de i § 35 nævnte P ersoner har Børn af saadannes tidligere Æ gteskab, hvis Stedmoder eller Stedfader er i Live. § 50. Reglerne i næ rvæ rende Afsnit træ d er i K raft den 1. September 1922. Som Overgangsbestemmelser gæ lder følgende: I. Naar Personer, der ved Ikrafttræ delsen af Reglerne i dette Afsnit er ansat i Havnevæsenets Tjeneste, afske diges med Pension i Henhold til disse Regler, medtages ved Beregningen af deres Pensionsalder, jfr. § 37, Stk. 3, ethvert uafbrudt Tidsrum, i hvilket Paagæ ldende efter det fyldte 30te Aar har tjent Havnevæsenet, uanset Tjenestens Art og Omfang. Hvis Pensioneringen sker før 1. September 1927, medtages yderligere eventuel T jenestetid forud for det fyldte 30te Aar, saaledes at Aldersgrænsen rykkes 1 Maaned ned for hver Maaned, Afskeden ligger forud for 1 . September 1927. II. Enhver, som den 1. September 1922 er ansat i Havnevæsenets T jeneste med Pensionsret efter de indtil nævnte Dato gældende Bestemmelser (ældre V edtægts § 31)*), behandles, dersom han ikke har Pensionsret efter de ') Den ældre Vedtægts § 31, saaledes som denne Paragraf er æn dret ved Ministeriet for offentlige Arbejders Bekendtgørelse Nr. 30 af 15. Maj 1917 (Lovtid. 1917 B S. 167) og Nr. 94 af 23. Dec. 1919 (Lovtid. 1919 B S. 594), er saalydende: »Indtil en af Havnebestyrelsen vedtagen og af Ministeren
28
i næ rvæ rende Afsnit indeholdte Regler, vedblivende i pen sionsmæssig Henseende efter de ældre Regler saavel med Hensyn til Egenpension som med Hensyn til Enkepension, l'or offentlige Arbejder stadfæstet ny Vedtægtsbestemmelse fore ligger, gælder følgende Regler: De i § 29 nævnte Embeds- og Bestillingsmænd har Adgang til Pension efter Reglerne i Loven af 5. Januar 1851. Samme Regel gælder med Hensyn til enhver, der uafbrudt i 25 Aar har tjent under Havneforvaltningen. Havnebestyrelsen kan dog tilstaa Understøttelse til Personer, der ikke efter denne Bestemmelse er pensionsberettigede, samt til deres En ker og Børn. De Kvinder, som efter denne Bestemmelses Ikrafttræden bliver Enker efter de i 2det og 3die Stykke af denne Para graf nævnte Personer, har med de i § 9 i Lov af 5. Januar 1851 nævnte Undtagelser Ret til Pension, for saa vidt Manden ved Dødsfaldet havde opnaaet Pensionsret eller var pensioneret, eller til Understøttelse, for saa vidt saadan var ham tilstaaet. Pensionen (Understøttelsen) beregnes til z/5 af Mandens Pen sion (Understøttelse), dog at ingen Enke-Pension eller -Un derstøttelse kan være mindre end 300 Kr. I de første 3 Maa- neder efter Mandens Død har dog Enken eller, naar Enke ikke efterlades, den paagældendes uforsørgede Børn under 16 Aar, for saa vidt Manden har været ansat mindst 1 Aar i Havne væsenets Tjeneste, Ret til en maanedlig Pension (Understøt telse) svarende til Mandens sidste Maanedslønning (for Løn arbejderes Vedkommende beregnes Lønnen efter en af Havne forvaltningen fastsat Normalløn), eller, saafremt Manden var pensioneret eller oppebar en aarlig Understøttelse, til en Pen sion (Understøttelse) svarende til i/12 af hans aarlige Pension (Understøttelse). Dør Mandens efterladte Enke, oppebærer de uforsørgede Børn under 16 Aar for 3 Maaneder den Pension eller Understøttelse, der var tillagt Enken. Først derefter kom mer de almindelige Regler om Beregning af Enke-Pensionens eller -Understøttelsens Størrelse samt den nedenfor anførte Bestemmelse om Pension eller Understøttelse til faderløse eller forældreløse Børn til Anvendelse. Med Hensyn til Enke-Pen sionens eller -Understøttelsens Ophør og eventuelle Genindtræ den gælder Bestemmelserne i Lov af 5. Januar 1851 § 11. Ægte Børn efter de ovenfor nævnte Personer har indtil deres fyldte 16de Aar Ret til Pension eller Understøttelse, for saa vidt Faderen eller Moderen ved Dødsfaldet havde opnaaet
27 E fterindtægt og Børnepension, hvorimod han, for saa vidt der tilkommer ham Ret til Pension ogsaa efter Reglerne i nærværende Afsnit, behandles efter disse, saa længe han ikke har fremsat Begæ ring om med Hensyn til Egenpen sion og eventuel Enkepension, E fterindtægt og Børnepen sion at behandles efter de ældre Regler, hvilket det skal staa ham frit for ved Erklæring afgiven inden den 1. Pensionsret eller var pensioneret eller havde erholdt Under støttelse, og for saa vidt deres Forældres Ægteskab var ind- gaaet, førend vedkommende var afskediget med Pension (Un derstøttelse). Pensionen (Understøttelsen) beregnes saaledes: For hvert faderløst Barn til 2/2- af Faderens Pension (Under støttelse), dog at ingen Pension (Understøttelse) kan overstige 120 Kr. og ingen Pension (Understøttelse), være mindre end 100 Kr., for hvert forældreløst Barn til 3/25 af Faderens eller Moderens Pension (Understøttelse), dog at ingen Pension (Un derstøttelse) kan overstige 180 Kr. og ingen Pension (Under støttelse) være mindre end 100 Kr. Kommer nogen, der er ansat i Havnevæsenets Tjeneste, uden egen Skyld saaledes til Skade under Udøvelsen af sin Tjeneste, at han bliver utjenstdygtig, er han, uden Hensyn til, hvor længe han har tjent, berettiget til en aarlig Understøt telse svarende til 2/3 af hans pensionsberettigede Indtægt. Med Hensyn til Enker og Børn efter en saadan tilskadekommen gælder de i ovenstaaende 4de og 5te Stykke af § 31 givne Be stemmelser. Enhver, der ansættes efter denne Vedtægts Ikrafttræden, skal være pligtig til at finde sig i de af Iiavnebestyrelsen med Ministerens Stadfæstelse vedtagne Ændringer i ovenstaaende Kegler.« Med Hensyn til Bestemmelsen i Paragraffens 4de Stk. be mærkes, at denne oprindelig kun havde Gyldighed fra 1. Fe bruar 1917. Fastsættelsen i nævnte Bestemmelse af 300 Kr. som Minimum for Pensioner og Understøttelser til Enker ud videdes ved Ministeriet for offentlige Arbejders Resolution af 23. December 1919 til ogsaa at omfatte Enke-Pensioner og -Un derstøttelser fastsatte før 1. Februar 1917. Den i samme Stk. ommeldte Normalløn for Lønarbejdere fastsættes derved, at Antallet af Arbejdsdage i de 3 Maaneder før Mandens Død multipliceres med den for de paagældende Maaneder normerede Dagløn.
Made with FlippingBook