LivsforsikringsAnstaltensFestskrift_1842-1892

202

DEN NUVÆRENDE ANSTALT 18 4 2— 1892

bliver det ved Finantsloven eller særlig Lov nærmere at bestemme, hvorledes den eventuelle Forøgelse af et saadant Overskud, saavelsom selve Overskudet, naar Anstalternes Forpligtelse ganske ophører, skal komme Staten tilgode. Og endelig gaves der efter Forslag af Samme § 22 en Tilføjelse om, at Enkeforsørgelsespligten skal kunne fyldestgjøres ved, at Forsørgeren tegner en Livsforsikring, der er mindst 15 Gange saa stor som den pligtige Over­ levelsesrente, paa Betingelse af, at han kan optages i Anstalten og vil finde sig i de Vilkaar, som af Regjeringen stilles, dels til Betryggelse for Præmiernes Indbetaling, dels til Sikkerhed for, at Forsikringssummen efter hans Indstilling kan komme hans Enke eller øvrige Efterladte tilgode. Derimod forkastedes flere Ændringer med Hensyn til Bestyrelsens Sammensætning og Virksomhed, særlig angaaende Formueanbringelsen, samt enkelte mindre væsentlige Punkter. Ved den eneste Behandling i Landsthinget indstillede Udvalget i sin Erklæring Lovforslaget til Vedtagelse i den af Folkethinget vedtagne Skikkelse med den Bemærkning, at de skete Forandringer ikke vare af den Betydning, at der kunde være nogen Betænkelighed ved at acceptere dem. Dog stilledes der til § 21 dels en Redaktionsændring, som formentlig ved en Forglemmelse ikke var optaget i Folkethinget, dels en Realitetsændring til den i dette Thing vedtagne Slutningspassus. Der siges herom i Erklæringen, at »z Tilføielsen i § 21 forekomme baade Udtrykkene os mindre tydelige og Bestemmelsen synes, saaledes som den nu lyder, baade at stride imod Anstaltens i § 1 udtalte Eenhed og at give en for udstrakt Ledighed til at borttage den i de ældre Afdelingers Over­ skud liggende Betingelse for de Vilkaar, der fastsættes for den i 1871 begyndende Virksomhed.« I Henhold hertil foresloges det, at først naar det nu beregnede Overskud for de ældre Anstalter ifølge den femaarige Opgjørelse var tilstrække­ ligt til foruden at dække hver af disse Afdelingers Ansvar at danne en passende Reservefond for den hele Anstalt efter Opgjørelse for denne, skulde der ad Lovgivningsvejen tages Bestemmelse om, hvorledes den eventuelle Forøgelse af et saadant Overskud skulde komme Staten tilgode, ligesom det, naar de to nævnte Afdelingers Forpligtelse ganske ophører, paa samme Maade skulde be­ stemmes, hvormeget af Overskudet der kunde indbetales i Statskassen, og hvormeget der som Reservefond skulde blive ved Anstalten. I Salen tiltraadte F e n g e r , der havde afløst F o n n e s b e c h som Finants- minister, de stillede Ændringsforslag, der efter hans Opfattelse kun var et tydeligere Udtryk for, hvad der havde været Forslagsstillerens og det Fler­ tals Mening, der fulgte ham i Folkethinget, men ikke tilsigtede nogen For