LivsforsikringsAnstaltensFestskrift_1842-1892

194

DEN NUVÆRENDE ANSTALT I 8 4 2 — 1 892

at have en særegen Anstalt for de ubemidlede Klasser, indrettet og bestyret med særligt Hensyn til disses Fornødenheder og de Forsikringer, som af disse kunde attraas og ventes, end at grundlægge en Anstalt, som skal tilfredsstille de højst forskjellige Krav, som maa stilles til en for alle Sam­ fundsklasser fælles Institution. Da imidlertid Initiativet til en saadan særlig Anstalt efter hans Formening burde udgaa fra Regjeringen, stilledes der intet Ændringsforslag i saa Henseende. Derimod ansaa han Sammenblandingen af frivillige og pligtige Interes­ senter i samme Anstalt for saare uheldig, og formente det tvertimod rigtigst, nu da de ældre Anstalter skulde reorganiseres, at gjøre Ende paa den hidtil bestaaende Forening af disse forskelligartede Bestanddele, hvorved han støttede sig til den udgivne » Foreløbige Beretning «, der formentlig viste, » at Livsforsikkringsanstalten slet ingen Nytte har havt eller kan have af denne Forening af saa høist forskel­ ligartede Interessenter, men at tvertimod stor Usikkerhed for Rigtigheden af Anstaltens Beregninger derved kan opstaae, ligesom det ogsaa i administrativ Henseende forøger Arbeidet og medfører Vidtløftighed.«. Han stillede derfor det Ændringsforslag til den første Paragraf, at den nye Anstalt ikke skulde over­ tage den pligtige Afdeling, hvis Fijendele, Fordringer og øvrige Rettigheder ligesom de heraf udspringende Forpligtelser skulde overgaa til Finansministe­ riets umiddelbare Bestyrelse og Varetægt, i hvilken Henseende den nærmere Ordning skulde ske ved en administrativ Anordning. Subsidiært stilledes af D a v i d og to andre Udvalgsmedlemmer det Ændringsforslag, at de ældre Anstalters tre Fond, nemlig Livsforsikrings- Anstaltens samt Livrente-Anstaltens frivillige og pligtige Afdeling, fremtidig skulde holdes adskilte og ikke indgaa i den nye Anstalt, hvis Formue skulde bestaa af den frivillige og den pligtige Afdelings Fond. De øvrige Medlemmer af Udvalget holdt paa Lovforslagets Regel. Det fremhæves i saa Henseende, at » ligesom det nemlig er givet, at der ikke kan være Tale om nogen Andeel i det mulige, men endnu dog kun sandsynlige Overskud for de allerede udtraadte Interessenter, saaledes er der for de nu til­ bageværende hverken noget i en given Udsigt grundet Krav paa slig Andeel eller nogen Regel, hvorefter den kunde tildeles dem, selv om Overskudet var absolut sikkert og bestemt. Staten, der med egen Risico har ladet Forretningen drive i Henhold til bestemte Betingelser, vilde alene være berettiget til det endelige Over­ skud, som den nu, medens det endnu kun er sandsynligt, lader gaae over til den nye Anstalt, for hvilken den derved med noget større Tryghed kan paatage sig Garantien, medens den af et vistnok fuldgyldigt Billighedshensyn ved Bestemmelsen