LivetIKjøbenhavn

af en Snaps Rom eller Kogn ak med en Skive Oxe- tunge, Spegepølse eller Schveitzerost til. En saa- dan lille Hjertestyrkning var god for Maven og for­ beredte denne saa lempelig paa den mere solide Kost, der snart skulde vanke. Præcis Kl. 9 afslut­ tedes alt Kortspil efter et af Husmoderen kort i Forvejen givet Varsel, og man gik tilbords. Arm­ stagerne vare nu bragte ind paa Spisebordet og ud ­ bredte et mildt Skin over den blanke, hjemme- spundne og bjemmevadskede Dug, men Lyset, der udbredtes fra de kjære Tællelys var selv ved den bedste Pudsning ikke blændende og vilde vel nutil­ dags blive stemplet af vore ved Gas og Petroleum forvænte -Øjne som Halvmørke. Dengang kjendte man nu intet Bedre, thi selv Datidens Astrallam­ per gave intet stærkt Skjær, og man var derfor ligesaa tilfreds som nu, — hvor man jo aldrig er tilfreds med Lyset. Med Undtagelse af det smukke kjøbenhavnske Porcellæn, der dengang brugtes saa almindelig, var Borddækningen meget tarvelig; Ka­ rafler og Glas, af hvilke der sjelden sattes mere end eet til hver Kuvert, vare klodsede, og Ingen­ ting vilde nutildags smage godt af saadanne Glas­ varer. Baade Bord- og Dessertknive havde ofte sorte Skafter, og tænk blot, I Unge, som ere fødte med en Sølvgaffel i Haanden eller dog fik den, da I bleve døbte, man spiste dengang med — Jern­ gafler! Pletterede Opsatser, Blomster- og Frugt- skaaler, Platdemenager og Vinkjølere vare saa godt

Made with