LivetIKjøbenhavn

52

Det kan jo ikke nægtes, at det Hele var tarveligt og simpelt, men Spørgsmaalet er kun, om ikke den unge Pige dengang saa ligesaa sød og indtagende ud som nu. Vist er det, at hun følte sig langt friere i sine Bevægelser og med et ganske andet naturligt Liv hengav sig til Dandsens Glæder. Hjemmedi agten, som oftest en Muslin-de-Laine højhalset Kjole med en lille broderet Krave om Halsen, var fordringsløs, og saaledes ogsaa Spad­ seredragten. Særegne Spadserekjoler, indrettede til kun at vise sig i paa Gaden, vare ukjendte; man brugte hvad man tilfældigvis havde. Det varme uldne Konfirmationsshavl, der bares Foraar og Ef- teraar, aflostes om Sommeren af et lille let Som- mershavl eller en sort Silkemantille, om Vinteren af en temmelig lang Klædes- eller Silkekaabe, som oftest vatteret og forsynet med smaa Ærmer til Brug, hvis man vilde tage en Herre under Armen eller bære en Pakke. Havde en Dame dengang vist sig endog paa en hed Sommerdag alene i sin Kjole uden noget Overstykke, vilde man have troet, at hun havde glemt at klæde sig helt paa og seet paa hende med Forbavselse; og det Samme vilde have været Tilfældet, om man havde seet unge P i­ ger svirre op og ned ad Gaderne i en lille kort Fløjels Trøje paa en iskold Vinterdag. Hvor for- skj ellige ere dog de forskjellige Tiders Begreb om Kulde og Varme! — Om Sommeren bar den unge Pige en Straahat, der i flere Aar efter hinanden