LivetIKjøbenhavn

51

Paa Haaret anvendte man langtfra al den Tid, Umage og Bekostning som nutildags, livor alle Be­ stræbelserne jo ofte ende med, at man ikke ved, om den lille Pige har redet sit Haar eller ikke. Man bar sit eget Haar og kun sit eget Haar, det være nu stort eller lille. Forhaaret var undertiden strøget helt tilbage, men i Kegelen delt i Midten og enten glat nedkæmmet eller sat i smukke fyl­ dige Krolier, der enten hang frit ned eller fæstedes op bag U ret; Baghaaret var sædvanligvis samlet i en eller to Fletninger, der lagdes fladt paa Bagho­ vedet. Paa et saaledes ordnet Haar kunde man nok faa en Hat til at sidde, og hverken Hovedets Ejer eller dets Beskuer var i stadig Frygt for, at Haar- bygningen skulde komme i Ulave eller endog miste sit Grundfæste. Den unge Pige var snart klædt paa til Bal: en simpel hvid eller lyserød Mulls Kjole med et kulørt Silkebaand om Livet og en Buket i Brystet, en Eose i det sirlig glattede Haar, et Par lange hvide Handsker og et Par Atlaskes Sko, — det var Alt! Man behøvede ikke at ty til Madam Ebstorff, der maaske kun kunde komme tidlig om Morgenen for saa at lade den unge Pige sidde med stivt Ho­ ved den hele Dag; ligesaa lidt behøvede Jomfru Christensen at komme om Aftenen og klæde den lille Pige paa, eller Stine at sidde oppe om Natten for igjen at hjælpe hende af med Stadsen; nej, det kunde hun Altsammen let besørge alene. 4 *