LivetIKjøbenhavn

47

af Flippen bøjedes ned over det meget linje Silke- halstørklæde. Den uendelige Forskjellighed af op- retstaaende og nedadbøjede, lige og udskaarne, høje og lave Flipper med deres særegne Benævnelser er en Opfindelse af Nutidens kløgtige Spekulanter. Paa Hovedet bar man en høj sort Hat, eller under­ tiden en do graa 0111 Sommeren, men kjendte saa godt som ikke de utallige bulede og ubulede, i alle Regnbuens Farver spillende, og af alle mulige Stolfer lavede Hovedbedækninger, som vor Tid er saa rig paa. Støvlerne vare altid med lange Skaf­ ter og vel saa magelige at bære, naar blot ikke Mo­ den fordrede, at Taaen skulde løbe ud i en skarp Spids, hvilket til en Tid ansahes for kjønt. Om Vinteren bar man en god Diiffelsfrakke eller en Chenille med stort Slag, der atter afløstes af den saakaldte svenske Kappe uden Slag. Man var haardfør nok til at kunne undvære en let Sommer- Overfrakke, men greb med Begjerlighed til Brug paa regnfulde Efteraarsdage de netop da fremkomne »Mackintoscher«, en Slags stive vandtætte Gummi­ frakker, der stank af Tjære, og især viste deres Vandtæthed deri, at de tilstoppede enhver Udgang for Legemets frie Uddunstning. Se, saaledes saa vi Gamle ud i vor Ungdom. Men nu det smukke Kjøn, hvad gjorde det for at hæve sin Skjønhed, at den maatte gjøre endnu stærkere Indtryk paa de haarde Mandfolkehjerter? Sandt at sige, Kvindekjønnet gjorde i hin Tid kun