LivetIKjøbenhavn

46

bare Stoffer i skinnende Farver. Det maa man dog villig indrømme, at vor Tids Herrer ere snart paa- ldædte: Enhver kan vælge hvilket Snit der bedst konvenerer ham, og Alt hvad han har at skifte med indskrænker sig jo næsten til den rummelige graa Arbejdsdragt og den sorte Klædning til Stadsbrug. Da vi Gamle vare unge, vare vi i langt højere Grad Slaver af den alt beherskende Mode: vore Benklæ­ der skulde snart være snevre om Knæet og vide foroven og forneden, og snart lige det Modsatte; vor Kjole og Frakke skulde snart have en bred snart en smal Krave og Faconen paa Ærmer vex- lede altid, om ogsaa den Tids Mode i Regelen for­ drede dem smalle, hvilket til en Tid udartede til den Grad, at man neppe kunde presse en lidt større Haand gjennem det om Haandleddet tætsluttende Ærme; en god Vest maatte være af Silke, Atlask eller Fløj el, det sidste ofte i de mest skinnende Farver, som blaa og ponceau. Enhver Herre maatte have en sort Kjole til Brug ved enkelte højtidelige Lejligheder, men den blev ofte meget gammeldags, da det var umuligt at faa den slidt op, eftersom man foretrak til Selskabsbrug en blaa eller brun Kjole med blanke Knapper, et meget sirligt og pyn­ teligt Klædningsstykke. Herrelinnedet var overor­ dentlig simpelt i Sammenligning med Nutidens: i de simple Brystlæg kunde ved Festiviteter indstik- kes et Kalvekryds, en lille ombøjet Manschet syedes paa det snevre Ærme ved Haandleddet, og Kanten