LivetIKjøbenhavn

33

og snart er Ilden slukket eller indskrænket til et enkelt Hus. Saa, nu kunne vi gaa til Sengs ig en og sove i det Mindste en Timestid, til der maaske bliver Ildebrand et andet Sted og Larmen begynder paa ny! En Smule Forstyrrelse af Natteroen kunde dog let opvejes af den stolte Bevidstlied, at Kjø­ benhavns Brandvæsen var det bedst ordnede og vore Brandfolk de flinkeste i hele Verden, — thi det bildte vi os i det Mindste ind dengang. I een Henseende bliver Kjøbenhavn sig selv al­ tid lig, og det er i Mængden af dens Gade-Spad­ serende. Vel har ingen tidligere Tid kunnet opvise en saadan Skare af fix paaklædte unge Damer, som vor Tid seer travlt bevæge sig mellem Vimmelskaf- tet og Kongens Nytorv, eller af unge Herrer, hvis Forretningsvej netop falder i dette Distrikt af Byen. Men ogsaa i tidligere Tider havde de unge Piger ofte et Ærinde at besørge paa -Østergade hos Levin eller Schleisner eller i et Broderi-Udsalg, og de unge Herrer kom da tilfældigvis den samme Vej. Og naar det saa en Torsdag Eftermiddag om Somme­ ren eller en Søndag Formiddag om Vinteren var smukf Solskinsvejr, kunde man se Bredgade sort af pyntede Herrer og Damer, der ilede ud paa Lange­ linie, hvis de havde »Tegn« dertil, eller ogsaa nøjedes med at glæde sig ved Udsigten over Søen fra Toldboden. Man kastede et stolt Blik ud paa det velbefæstede Trekroner og følte sig saa betrygget mod ethvert Angreb fra Søsiden ved de mægtige