LivetIKjøbenhavn

176

i

kunne spise 8 Middage i 7 Dage. I en saadan Pe­ riode har Ingen Tid til at læse Digterværker, med mindre de da ere meget korte, og heller Ingen har Tid eller Lyst til at skrive d em ; til saadanne urolige Tider tie Skovens store Sangfugle, medens der manske nok endnu hist og her hores lidt-Smaa- kvidder. Dog tør vi ikke klage. Der er dog endnu Fuglesang i Danas Have, især i den kolde Vinter­ tid; vi have dog ikke nødig alene at lytte til de stærke Røster fra det norske Norge eller til Tonerne fra andre Lande, der synes os mere eller mindre fremmede. Selv i disse utaknemlige Politikens og Spekulationens og Livsnydelsens Tider hæve dog vore hjemlige Digtere deres Stemme og en Gang imel­ lem udsende Mestere, som Paludan-Miiller, Gold- schmidt, Andersen, Evald o. Fl. deres Værker til almeen Glæde og Beundring. Og om de store Aander gruppere saa de mindre sig i en tæt Flok: der udkommer dog hvert i^ar en Række smaa nette Noveller baade af Kvinder og Mænd, baade af Yngre og af ganske Unge; der er dog saa Mange i vor Tid, der rejse lidt ud i Verden og ere saa venlige ved deres Hjemkomst at meddele os deres Minder, Erindringer og Indtryk fra Steder, de have seet, og Folkeslag, de have levet iblandt; der er i vore Dage saa mange Anledninger til at skrive lyriske Digte baade ved glædelige og sørgelige Anledninger, baade ved offentlige og private Lejligheder og Fester, og