LivetIKjøbenhavn

106 forbedrede Kommunikationsmidler. Havde en Mand ikke et helt Kjøretøj, holdt han dog ofte en Ride­ hest, og denne egnede sig ypperlig for den lette Kanekjersel. Alle Mennesker rustede sig derfor af bedste Evne til at benytte Kaneføret, og det var et smukt Syn ht se et vel monteret Kanetøj. Hesten med de røde Optømmer og Kvasten i Hovedet, de blanke Klokker og Bjelder og de kulørte Svejfer, det skinnende hvide Snetæppe fæstet til Kanens forgyldte Gitter, den smukke Dame halv skjult af det store Bjørneskindstæppe og Herren bagpaa i sin Pelts og de lange laadne Støvler, givende nu og da et mægtigt Skrald med P id s k e n , det dannede Altsammen et smukt og lysteligt Ensemble. Endnu livligere blev det, naar om Søndagen en halv Snes Kaner gjorde en fælles Udflugt ud af Byen til Dyre­ haven og Bellevue og vendte hjem om Aftenen ved Fakkellys, eller naar »det forenede Borgerlige« drog ud med et halvt Hundrede Kaner og Alle kappedes om at vinde Prisen for den smukkeste Udstyring. Hvem der ikke havde Raad til at deltage i disse Tirigsdalers Ture kunde for en Ubetydelighed leje sig en net lille Kane for en Timestid og vise den elskede Gjenstand en lille Opmærksomhed og maa- ske endog erhverve sig den søde Kaneløn (o: et Kys), som Datidens Ridderlove hjemlede den dyg­ tige Kjøresvend, og havde man kun to Skilling at spendere paa denne Færd, kunde man kjøre en Gang omkring »Hesten« og endda gratis faa en Mængde

,