LigbrændingensHistorieDanmark_1931

40 5 Norsk Kremationsforenings Krematorium, der som anført blev taget i Brug i 1909 , er to Gange blevet udvidet, særlig for at skaffe Plads for flere Urner, tillige er det blevet pragtfuldt smykket med Frescomalerier af Maleren Emanuel Vigeland. Efterhaanden som Ligbrændingernes Tal øgedes, blev det van­ skeligt at klare sig med det ene Krematorium i Oslo, ligesom Bisæt­ telsessalen ved større Bisættelser havde vist sig at være for lille. I 1927 gik Foreningen derfor i Gang med en Udvidelse af det ældre Anlæg ved Tilbygning af en større Bisættelsessal, som rum ­ mer 600 Pladser, og som kan benyttes samtidig med den ældre Sal. Underetagen i det gamle og det nye Anlæg er ordnet saaledes, at en Kiste let kan bringes til hvilkensomhelst af de fire Ovne, uanset hvilket Kapel der ha r været benyttet ved Bisættelsen. Det nye Anlæg blev ved en enkel Højtidelighed indviet den 9 . Marts 1930 . Der findes saaledes i Norge f. T. to private Krematorier — Den Norske Kremationsforenings — og fire kommunale — i Bergen, Trondhjem, Drammen og Arendal. Spørgsmaalet om Opførelse af Krematorier er paa Dagsordenen i en Række af Byer, ja endog i flere Landkommuner. Saaledes a r­ bejdes der for kommunale K rematorier i Skien, Kristianssund, Sta­ vanger, Frederiksstad, Rjukan, Aalesund, Narvik, Svolvær, Nord­ strand, Tønsberg, Porsgrund, Soon, Larvik, Hamar, Elverum og Fana. Det er særlig Vanskeligheden ved at skaffe Kirkegaardsplads, som ha r bevirket, at saa mange Kommuner agter at bygge Krema­ torier, og det er at forudse, at Kommunerne af den Grund af al Magt vil støtte Krematoriesagen. Vanskelighederne ved Kirkegaardsspørgsmaalet er særlig for de større Byer saa stor, at det ikke er udelukket, at der bos Statsmyn­ dighederne ad Aare vil kunne udvirkes en Lov, som paabyder Lig­ brænding som den regulære Maade, hvorpaa de døde Legemer skal tilintetgøres. Den Modstand mod Ligbrænding, som i den første Tid gjorde