LigbrændingensHistorieDanmark_1931

40 4 Norge. Ligbrændingen var ikke tilladt i Norge, da Norsk Kremations­ forening stiftedes den 7 . Februar 1889 . Foreningens Arbejde gik da ud paa at faa udvirket en Lov, der tillod Ligbrænding, og efter 9 Aars ihærdigt Arbejde lykkedes det trods stærk Modstand fra Stats- og kommunale Myndigheder saavel- som fra Gejstlighedens Side at faa vedtaget en Lov, der tillod Lig-, brænding. Loven af 11. Jun i 1898 var en stor Sejr for Sagen, men den indeholdt Bestemmelser, som vanskeliggjorde og i høj Grad for­ dyrede Ligbrændingen, idet den krævede Obduktion og en over- maade høj Betaling for disse Embedsforretninger. Foreningens Bestyrelse fortsatte derfor ufortrøden t sit Arbejde for en mere rimelig Lov, og ved nv Lov af 8. Maj 1913 blev der rettet paa de værste Mangler ved Loven af 1898 og som i det væ­ sentligste maa siges at tilfredsstille rimelige Krav hos Ligbrændings­ sagens Venner. Ved Siden af Arbejdet med Lovspørgsmaalet satte Foreningen sig allerede i 1895 i Bevægelse for at faa bygget sit eget Krematorie, takket være Oslo Kommune og en testamentarisk Gave paa 50,000 Kr. fra den i 1904 afdøde Forstmester A. Gløersen lykkedes det, saaledes at Foreningens første Krematorium kunde tages i Brug i 1909 . Dette var forøvrigt ikke det første i Norge, idet Bergens Kom­ mune allerede i 1907 havde indrettet et Ligkapel til Brug ogsaa for Ligbrænding, dette blev udvirket af Bergens Ligbrændingsfor­ ening, som stiftedes 1892 . Da Kommunen i 1921 ogsaa byggede et Kolumbariiun og tillige planlagde et Pa r Urnelunde, fandt For­ eningen, at den havde løst sin Opgave, hvorfor den i 1922 beslutte­ des opløst. I 1919 fik Trondhjem sit kommunale Kapelkrematorium, og i 1920 blev anlagt en Limelund. Urnehal findes derimod ikke. 1 1927 indviedes Krematoriet i Drammen og i 1929 Arendals, begge kom­ munale og begge i Forbindelse med Ligkapellerne.