LigbrændingensHistorieDanmark_1931

FORENING FOR LIGBRÆNDING Af Overlæge Dr. med. Knud Secher.

Efter den udstrakte Anvendelse i Oldtiden blev Ligbrændingen sjældnere og sjældnere i Europa samtidig med, at Ku lturen fo r­ faldt, og Ligbrændingen mister enhver praktisk Betydning, efter at Karl den Store under sin Krig mod Sakserne i 785 i Paderborn (Capitulare Paderbrunnense) forbød Anvendelsen af Ligbrænding i sine Lande i Tilslutning til Føreren Widukinds Underkastelse, idet Kejseren derigennem søgte at ramme sine Modstandere i deres religiøse Forestillinger og lette Indførelsen af Kristendommen. Og som det gik i Karl den Stores Lande gik det i det øvrige Europa. Men Tanken om Ligbrænding døde ikke helt ud. I enkelte T il­ fælde blev der foretaget Brænding efter gammel Sæd paa aabent Baal, naar der havde været særligt Ønske fremsat derom. Moti­ veringen dertil ha r først og fremmest været de forfærdelige T il­ stande paa Kirkegaardene, i Ligkulerne, paa Slagmarkerne. Saa- ledes blev Friherreinde Sophie von Hoditz i Oldenburg b rænd t paa Baal i 1752, 1769 blev en Mrs. Pratt brænd t i Tyburn Tumpike i England, og i 1792 blev Henry Laurens b rænd t i Nordamerika. I Frankrig blev Lægen de Preceux b rænd t i 1794 og General Mar­ cean 1797. Meget stor Opmærksomhed samlede sig om Shelleys og K ap­ tajn Williams Baalfærd i Vireggio i Toscana 1822. Byron og Tre- laivney brændte Yennens Lig paa antik Vis med Ofring af Vin, Røgelse, Salt og duftende Urter. 14