LigbrændingensHistorieDanmark_1931

191 at sætte et Kors paa hver Grav70) — men en Gang genvakt v ir­ kede Bønderne Omsorg for Gravene, endnu stærkere end Køb­ stadsboligernes og jævnere i sine Udtryk, med til at omskabe Kirke- gaardene fra en opdelt Fælled til én Have. Kun eet lod Bonden sig ikke frivilligt drive til: Pligtarbejdet paa Kirkegaardens Vedlige­ holdelse; det maatte blive Kirkeejerens Sag, og Regeringen maatte selv sørge for at skaffe Vedligeholdelsespligten overholdt. Regeringens Initiativ paa Kirkegaardsomraadet, der havde ført til de store Reformer omkring Aarhundredskiftet, svækkedes ken­ deligt i Pengenødens Tid. Pengekrisen gav forøvrigt ogsaa direkte Udslag paa Gravomraadet, idet K istebrædder steg til meget høje Priser og desuden var blevet vanskelige at opdrive, hvorfor flere Egnes Øvrigheder forespurgte Kancelliet, om det ikke kunde til­ lades Befolkningen at begrave sine døde i Kister, flettet af Vidier eller Straa. Regeringen tiltraadte Tanken, dog med det Forbehold, at Smittelig vedblivende skulde jordes i begede Trækister.76) Be­ sparelsen synes dog ikke at have været særlig stor, idet en Vidie- kiste med Træbund kostede 25 Mark, uden Træbund 21 Mark,77) og det var det rene Fantasteri at ville anslaa den samlede aarlige Besparelser til 2 Millioner Rdlr. Idéens varmeste Talsmand, Ju- stitsraad I. H. Barens, tilraadede derfor at bruge Halmkister; men da disse ikke kunde bruges til stærkt opløste Lig, holdt han det for endnu bedre, hvis hvert Sogn ejede en smuk og god Ligkiste, hvori alle Lig kunde nedlægges, indsyet i Paklærred eller lignende, bæres hen til Graven, og der løftes op af Kisten og nedlægges i Graven.78) Den hele Idé var uigennemførlig som Helhed og bo rt­ faldt, da der kom bedre Tider. Medens Hovedstaden og Købstædernes Kirkegaardsforhold fra 1820’erne syntes sikret en rolig Udvikling langt ud i Tiden, blev det ved samme Tid mærkbart, at Landsbykirkegaardene, inden endnu et Par Aartier var gaaet, vilde komme til at staa overfor Overfyldningens Farer. Kirkeejerne, der skulde holde Kirkegaar- dene med de fornødne Hjælpemidler til Begravelsen79) og sørge