LigbrændingensHistorieDanmark_1931

190 større Assistens Kirkegaard, idet Sansen for Gravenes Skønhed og Fred synes at have været højere udviklet i Provinsen. Siden Slutningen af det 18. Aarhundrede havde Købstads- borgerne overført deres Interesse for Stueplanter og Smaahaver til deres døde Slægts Gravsteder, som de var begyndt at pleje som smaa Mindehaver; samtidig kom Korsene igen til at pryde Kirke- gaardene. Bærer denne Kirkegaardenes Renæssance end tydeligt Mærke af at være vokset frem i de skønne Følelsers Tid, hvor Kirkegaardsidealet var det heroiske Landskab med de store Træers Susen over den ensomme Grav i Græsset eller Rahbeks sværme­ riske Parkbillede, saaledes at Gravene smykkedes med sentimentale Symboler, som f. Eks. Egen, der bredte sin Krone over et Ægte­ pars Grav, medens en Vedbend slyngede sig om Stammen71) — Overgangen fra den tidligere Ligegyldighed til den sentimentale Omsorg fik dog afgørende Følger, idet den førte til en varig Bed­ ring af Gravenes Røgt, som spores paa alle Landets Kirkegaarde, ikke mindst paa Landsbykirkegaardene. Landsbykirkegaardenes Udvikling var h idtil forløbet ganske jævnt, uden at paavirkes synderligt af Reformrøret — dog møder vi en i sin Art enestaaende Protest mod Kirkegravene i en Grav­ stensindskrift fra 180S paa Aastrup Kirkegaard.72) Bønderne synes ikke af sig selv at have virket for nogen Forandring, endsige For­ bedring af Kirkegaardenes Tilstand; saaledes hævdes det,73) at de Dele af vore Landsbykirkegaardes Plantebestand, der er ældre end 1800, udelukkende er vokset, ikke plantet. Men omkring 1800 vaagnede ogsaa blandt Bønderne Sansen for Gravenes Be­ plantning, sagtens under Indtrykket fra Købstædernes K irke­ gaarde. Kirkegaarden ved Trolleborg blev saaledes inddelt i Gange af Liguster- og Jasminhække, og det omtales som en nydelig Idé, at de levende her kunde finde behagelige, skyggefulde Promenader blandt de døde.'4) Sognepræsternes Andel i denne Forskønnelse af Landsbykirkegaardene maa vel næppe undervurderes; det siges saaledes om Præsten i Kyerndrup, at han har faaet Bønderne til