LigbrændingensHistorieDanmark_1931

139 for alle Sogne fælles Kirkegaard paa et Vænge Syd for Byen under stor Højtidelighed med Salmer, Sange, Taler — og Salut­ skud!07) Men da Kirkeværgerne i Faaborg i 1807 forspurgte K an­ celliet, om Byens Indbyggere ikke skulde være pligtige at udføre Arbejdet ved deres nye Kirkegaards Anlæggelse, svarede Kancel­ liet, at det kun blev alles Pligt, hvis F lertallet var for Tanken.08)

Skt. Mikkels Kirkegaard i Slagelse under Nedlæggelsen. (Studie af L. A. Schou, død 1867. Gengivet efter H. Matthiessen: Torv og Hærstræde).

Anlæggelsen blev dog udført af lønnet Arbejdskraft, og i 1811 fik Kirkegaarden sit Reglement. I Løbet af et Pa r Aartier udstedte Regeringen over en Snes Kirkegaardsreglementer, og selv om Udførelsen af Bestemmelserne som oftest kun betroedes Graverne, der i mange Tilfælde var veltjente Underofficerer,69) i Stedet for Gartnere, hvilket kun skete enkelte Steder f. Eks. i Svendborg,70) naaede Udviklingen paa Købstadskirkegaardene dog langt hurtigere til værdige og smukke Gravforhold end paa Hovedstadens langt