LigbrændingensHistorieDanmark_1931

13 Dødes fortsatte Tilværelsestilstand var ikke længer gældende. Det fremgaar ganske k la rt af, at Patroklos i et Drømmesyn slet ikke ha r bedt Achilleus om et rigeligt Udstyr, men kun om, at han vil fremskynde Baalfærden, for at Patroklos des snarere kan gaa gen­ nem Hades’ Port, — og dernæst, at han vil drage Omsorg for, at hans og Yennens, Achilleus’s Ben til sin Tid kan gemmes i samme Skrin, et poetisk-elegisk Ønske, der staar i den stærkest mulige Modsætning til den Baalfærd, som i Digtningen beredes ham .1) Om Oprindelsen til Ligbrændingen er der fremsat adskillige Formodninger. Det synes rimeligst, at dens Indførelse staar i For­ bindelse med Offerskikkene: Offeret, hele Offerdyret eller særlig udvalgte Dele deraf — saaledes er det gennemgaaende ogsaa i de homeriske Kvad — brændes paa Offerbaalet for Guddommen eller for den Døde. Naar Brændingen er Forudsætningen for, at Offeret kan komme i den af Guddommen ønskede Tilstand, maa det synes en nærliggende Tanke, at ogsaa den Døde frigøres gennem Ilden, og at denne Forestilling virkelig allerede paa et tidligt Stadium har været udviklet, fremgaar a f adskillige Steder i de homeriske Kvad, saaledes af Patroklos Bøn til Achilleus i Drømmesynet. Gennem Ilden frigøres Sjælen.2) *) Ofringen af Mennesker ved Gravfærden er et stort og i den menneskelige Ud­ viklingsgang saare bemærkelsesværdigt Kapitel. De store Ofringer, hvorom de nyeste Udgravninger i Ur i Kaldæa har bragt yderst ejendommelige Efterretninger, er vel nærmest at forstaa som noget særligt, der ikke falder ind i den almindelige Udvik­ lingsgang. Men selve Skikken har levet længe. Herodot beretter (ca. 500) om Kongers Gravfærd i Sydrusland, hos Skytherne: »Efter at man har lagt den Døde i Graven paa en Pude, stikker de Lanser ned til højre og venstre for ham, lægger Træ derover og dækker det hele med Grene (de danner altsaa et Hus for ham). I det øvrige store Gravrum sætter de en af Frillerne, Mundskænken, Kokken, Livtjeneren, Hesteknægten og en Budsvend, som de i Forvejen har stranguleret; fremdeles Heste, Førstegrøde af alt, og gyldne Drikkeskaale.« At dette virkeligt er foretaget, viser de arkæologiske Undersøgelser, fra ny Tid. — I vort fremskredne Norden viser Osebergfundet, at endnu ved Midten af 9. Aarh. en Dronning er ledsaget i Graven af en Trælkvinde. Og den indiske Enkebrænding er vel det sidste Udtryk for denne ældgamle Tankegang. 2) Denne Antagelse, at det er Offerskikkene, der har givet Anledning til Ligbræn­ dingens Opkomst, er først fremsat af Jac. Grimm , hvis videre, nærmest poetisk farvede Motivering dog sikkert er uholdbar.