LigbrændingensHistorieDanmark_1931

153 Kirkegaardene under Stenbroen var ofte en ond Kulde til Epi­ demier i Stæderne gennem Forurenelsen af Drikkevandet — men som Samfundsonde stod de dog tilbage for de Farer, der truede Efterslægten fra Gravenes Kaos i K irkerne og paa de bestaaende Kirkegaarde. VII. Gravenes Kaos. » 0 Jord, vi en Gave dig skænker — med Graad i dit Skød vi den sænker — en dyrebar Sæd du modtager — vi derfor dig kal­ der Guds Ager«, saa smukt taler en af den lutherske Ortodoksis mest kendte Salmer »Med Sorgen og Klagen hold Maade« om de dødes Jo rde fæ rd1) — men Virkeligheden var dog en anden. Lutherdommen havde under K irkebruddet knldkastet de katolske Gravskikke uden at sætte nogen fæstnet Skik i Stedet; end ikke den strengeste Ortodoksis Mænd evnede at hane Vej ud af Uføret. Den dyrebare Sæd i Gudsageren vilde have lidt en endnu usøm­ meligere Medfart, om ikke det 17. Aarhundredes Regeringer fra Tid til anden havde grebet ind ; men derved gled Begravelsesord­ ningen fra Kirkens over i Statens Haand, den blev mere en Sam­ fundssag, underkastet Enevældens Lovbud. Al god Vilje til Trods formaaede Christian IV ikke at sætte Forholdene i Skik. Stik imod adskillige Forbud2) var Landsby- præsterne kommet ind paa at afkræve deres Sognebørn en Gave i Penge eller lignende, naar en af deres døde skulde jordes; hvis den fattige Almue ikke betalte, lod Præsten Liget staa ujordet, indtil han fik sin Gave. Formynderregeringen liavde i 1592 for­ budt denne Uskik under Straf af Kaldsfortabelse;3) lige meget hjalp det — i 1615 maatte Christian IV selv gentage Forbuddet,4) og endda hjalp det ikke, thi 1616 giver Sjællands Bisp den »som Ligprædiken haver« blandt Københavns Præster Lov »at beholde hvis got Folck fo ræ rer og fremsender«.5) I Forhold hertil betød det lidet, at Kongen i 1602 forbød Adelens Skik: at lade Lig henstaa ujordet i lange T ider og knappede Fristen af til fjorten Dage; ) 1632 maatte han forlænge den til tre Uger ) og endda blev den 11