LigbrændingensHistorieDanmark_1931

152 efter mindede de opgravede Benrester Brøndgraverne om, at de søgte Vand blandt de døde.105) I Næstved stod det ikke bedre til; her maatte man i 1674 under en Gravning køre ikke mindre end syv Borgerlæs døde Menneskeben — fra den i 1553 nedlagte Graa- brødrekirkegaard — bo rt.106) Christian III havde ved Brev af 1555 skænket Ribes Borgere Byens Graabrødrekirkegaard til Torv og

Horsens Jomfru Mariæ Kirkegaard, frit udlagt til Torv 1575. (Efter Resen).

Fæmarked, men de foretrak at udvide Byens Markedsplads paa andet Sted — og fik derfor i 1560 af Frederik II Lov til at sætte »god Kjøbstedsbygning med Tegltag« paa G runden.10') Trangen til Torveplads var stærkere end Sansen for offentlig Hygiejne, der­ for tog man de dødes Plads ind til Hverdagslivets Tjeneste. Resens Billede af Horsens Torv med Kag, Kors og Galge i det 17. Aarli. leder ikke just Tanken lien paa den »Jomfru Mariæ Kirkegaard«, der indtil 1575 havde sin Plads he r.108) Over de dødes Grave rejstes da endog Retterstedet for de levende.