LigbrændingensHistorieDanmark_1931

151 gere udlagt en Strimmel af Byens Vor Frue Kirkegaard »til Kon­ gens frie Hærstræde og Gade til Hjælp at holde deres Marked og Torv paa«.101) Alle Steder trængte Bebyggelsen paa, og næppe havde Reformationen sejret, før mangen Kirkegaard blev udlagt til Torv. Omkring 1531 blev Roskildes Set. Laurentii Kirke brudt ned med Undtagelse af Taarnet, Gravene sløjfedes — og Pladsen blev Torv; men da man i 1895 udgravede Grunden til Springvandet i Torvets Midte, stødte man paa en Snes Kranier og en velbevaret Murstens-

Gammeltorv og St. Mikkels Kirkegaard i Slagelse i det 17. Aarh.; et typisk Billede paa Randbebyggelse. (Efter Resen.)

grav;102) i denne Ligsump havde Borgerne fordum sænket Byens store Brønd, hvis Vand var blevet ført omkring til Husene! Sam­ tiden var dog nogenlunde k la r over Faren; det fremgaar tydeligt af Christian IIFs Brev af 1551103) til Randers Bystyre. Efter Refor­ mationen havde Borgerne sløjfet Resten af Vor Frue Kirkegaard, samtidig med at de rev Kirkeskibet ned ;101) Kongen billigede nu,at Borgerne havde købt de spedalskes Plads i Byen til Kirkegaard, for at de ældre Kirkegaarde saa meget bedre kunde holdes uden Grave »og ubekvem Stank ikke skulde komme i Byen, hvoraf kan komme Pestilens og anden Forgift«. Faren var der, og man blev stadig mindet om den. Sortebrødre- klostrets Kirkegaard blev til Vejles Raadhustorv, men længe