LigbrændingensHistorieDanmark_1931

136 helliget af K irken havde den dog straks lagt den dødes Vel i Me­ nighedens Varetægt, og trods alt Had til Romerkirkens Skikke hang den nye Tros Børn ved gammel Sæd. K irkeordinansen af 1539, Lutherdommens største danske Kirkelov, henlagde ganske vist Sjæleringningen til selve Jordefærdsdagen — da maa man lade ringe, og de som vil have ringet, skal give K irken de Penge, som man tilforn plejede at give, ikke for de dødes Skyld, men for at opvække de levende7) — dog Folket agtede ikke paa dette Bud; i 1556 kunde Aalborg Byraad vedtage »at naar et Menneske dør, da skal der ringes med alle Klokker, og saa med en Klokke, naar det bæres til Graven. Men for et Barn skal der ikke ringes uden med to smaa Klokker, naar det dør, og saa med en af samme smaa Klokker, naar det bæres til Graven«,8) saa aabenlyst vovede den katolske Skik sig frem midt i Reformationsrøret. Hvor meget Kir­ ken end var paa sin Post mod papistiske Levn ved Jordefærden9) og vedtog K irkeordinansens Paabud paany,10) nyttede det lidet, naar Kongen og Rigets Adel selv førte Uskikken videre ved deres Jordefærd. Christian III førtes til sin Grav i Skt. Knuds Kirke under kun to Timers Ringning paa selve Dødsdagen,11) men da Christian IV var død i Februar 1648, kimede alle Landets Klok­ ker lige til Begravelsen skete i December.12) Først da Christian V’s Danske Lov af 1685 udtrykkelig forbød Sjæleringningen,13) hjalp det saavidt, at Præsten Peder Syv ti Aar efter kunde fortæ lle,14) at Skikken var gaaet af Brug; men den vedblev dog at leve længe endnu i Folket,15) omend dens Idé gik i Glemme. Fra Bedeklokken faldt i Slag til Sjæleringning havde den ka­ tolske K irke i sin Tid taget sig af den dødes Røgt; den alene kunde skærme Slægt og Menighed mod Besmittelse fra det urene Lig — men nu tog Hjemmets Kvinder sig paa at tvætte og klæde den døde, med en god Del Overtro i deres Handlen. Først aabnedes Dødsstuens V induer og Døre, for »at Sjælen kunde flyve ud«, inden Liget skulde skikkes. Tvætning og Iklædning fulgte oftest ad, især hvor Tiden var knap ; men hos Adelen, hvor der kunde gaa Uger hen, inden Begravelsen fand t Sted, klædtes Liget ikke