LigbrændingensHistorieDanmark_1931

134 paa Kirkegaarden for at friste Kirkegængernes Købelyst.44) Kirke­ folket drog da kun den fulde Konsekvens af den slappede Kirke- gaardstugt, naar det ved K irketide kastede sig ud i en Dans paa Kirkegaarden, som den, Folkevisen40) synger om: Der gaar Dans paa K irkegaard — under Lide — der danser Møer med udslagen Haar . . . Kirkegaarden blev saaledes med Tiden en offentlig Plads, et lukket Torv, hvor Borgerne mødtes til Raadslagning og Retter­ gang. Efter et forgæves Angreb paa Roskildebispens Borg paa Holmen i 1294 trak de oprørske københavnske Borgere sig tilbage til den nærliggende Set. Nikolaj Kirkegaard og lagde fortsat Raad op mod Bispen40) — det er det første Møde paa en Kirkegaard, vi hører om; men det er ikke det sidste. I 1479 nævnes et Møde paa Set. Clemens’ K irkegaard;4') ti Aar efter holdt Kong Hans Ret- terting paa Vor Frue Kirkegaard48) og to Aar senere igen paa Helliggejstes49) — af den viede Jords Hellighed var in tet tilbage! Vor bedste Kender af Middelalderens Byliv, Hugo Matthies- sen, har derfor Ret, naar han ridser den senmiddelalderlige Kirke- gaards Egenart op i disse Ord: »Først paa Baggrund af dette Bil­ lede aftegner den middelalderlige Kirkegaard sig i al sin Ejendom­ melighed — ikke tyst og lukket, ene helliget Mindet om de hen­ farne — men præget af Livets Uro, flittigt udnyttet af den levende Slægt, som vel vidste at tage dens rummelige Terrain i Brug til vidt forskellige Formaal.«50) Og hvad Middelalderen havde levnet af sømmelig Gravskik, slugtes af Reformationen. VI. Unde?' K irkebruddet. Den mørke Nat forgangen er, og Dagen oprinder saa vide; nu skinner Sol over Mark og Kær, de Fugle de sjunge saa blide; Gud give os Lykke og gode Raad, sin Naades Lys os tilsende — saa sang Reformationens Psalmist Hans Christensen Sthen,1) og slig følte