LigbrændingensHistorieDanmark_1931

130 heder ikke været bange for at lægge deres Grave nordfor Kirken, saavel paa Roskilde Domkirkegaard21) som ved Set. Clemens i Visby22) er mange Grave fundet, lagt i Nord; men det er selvsagt ikke at forstaa saaledes, at Kirkens Nordside har været særligt eftertragtet som Gravplads. Næst Jorden langs Kirkemuren har Gravstederne ved Kirkegaardsmuren, i hvert Fald mod Slutningen af Middelalderen, været mest efterstræbt. Ogsaa der finder man Gravene lagt tæ t; paa den sene Herjolfsnes’ K irkegaard paa Grøn­ land23) — det ypperste Fundsted for Sporene af senmiddelalderlig, nordisk Gravskik — findes der kun faa Grave i eller ved selve Kir­ ken, men desto flere foran den — og i Kirkegaardens nordøstlige Hjørne lige ved K irkegaardsmuren (se G rundplanen Side 129). Ingen Kirkegaard synes at have været stærkere søgt end de fredfyldte Klosterhaver — der ha r endog staaet b itter Strid mel­ lem K irker og Klostre om den døde, som i Live havde begæret en Grav i Klostrets Jord. Pavebud har maattet skille Striden ved at forbeholde K irken dens rette Gave for den dødes Hvilested;24) i den ældre Middelalder maatte K irken endog forbyde Klostrene at drage de døde til sig — for derved at faa en klækkelig Indtægt.25) Men trods alle Paabud søgte Kirkefolkets fromme efter Døden hen, hvor Munkenes evige Bønnevæld gav Gravene mellem Mure en egen Fred. Selv jordede Klostrene deres døde Brødre eller Søstre under Husets Gulve; lig Kirkegrave lagdes Munkegravene under Gangenes eller Kapitelsalens Gulve, saaledes skete det f. Eks. i Sorø26) og i Riseberga.2' ) Men de døde udefra lagdes i Klosterhavens Jord — alene Billedet (Side 131) fra Fraterhaven i Helsingør vidner om, hvor overfyldt Klosterjorden blev. Klostrene har vistnok været de første Ordnere af Middelalde­ rens kaotiske Kirkegaardsforhold, i hvert Fald finder vi den første faste Kirkegaardsordning i Danmark paa Esrom Klosters Grund.28) Her viste Udgravningerne i 1894 Tilløbene til en Art Liniebegra- velse i mærkeligt ensartede Teglstenskister; alle var de rektangu­ lære, med en særlig lille Hovedniche, Kistesiderne var tre Skifter høje, og alle Kister var dækket af Tegltage, hvis Fliser syntes